6/2 Franz Joseph3

De 4 isrælere, som sov i samme dormroom som os, havde dagen forinden været på et 3 dages trek, hvilket tydelig kunne lugtes! Adrig har jeg sovet et sted som lugtede så fælt! Det var så slemt at det gik ud over nattesøvnen. Anyway, så kom vi op kl. 6.30 for at tage til Fox Gleicher sammen med Sascha og Sarah. Sarah ville nemmelig tage sit skydive her. Desværre åbnede vores reception ikke til tiden, så vi kunne ikke få vores key deposit tilbage – det til trods for, at vi hamrede på den dør hvor værten sov. Det endte med at 15 mand stod fortvivlet og ventede i receptionen på at få betjening!
Tilfældigt fandt Sascha en buschauffør som skulle til Fox senere. Han ville aflevere nøglen for os og bringe pengene til skydive-centret. Vi antog at vi nok aldrig vi så vores 40$ igen, men sandeligt om det ikke lykkedes!. New zealændere kan man stole på.
Da Sarah var sendt op med flyveren (faktisk samme model som jeg selv har sprunget fra), kørte vi ud for at se hende lande – selvom hun var nervøs, var hun helt vild da hun satte benene på jorden igen (jeg husker tydeligt samme fornemmelse).
6 km uden for Fox lå lake Matherson som vi brugte 1.5 time på at gå rundt om. En rigtig idyllisk tur med flere udsigter over til mt. cook. Lige over middag startede vi turen mod Greymouth. I Hokitika gjorde vi et stop, men hele byen var lukket og totalt forladt pga. lokal helligdag. Så vi kørte hurtigt videre. Turen op langs vestkysten var smukkere i solskin end sidst hvor jeg så den i regnvejr.
Greymouth var nok den kedeligste by jeg nogensinde har set til dato! Heldigvis blev det opvejet af det utroligt farvestrålende "Duke Backpackers" hostel som vi overnattede på. Nærmest helt sydamerikansk stil og atmosfære. Vi fik et tip om, at man nede på den lokale bar kunne spise alt det salat, pasta, pølser og brød man kunne for kun 5$, så det gjorde vi – ganske udemærket til prisen.
Om aftenen fik jeg et par øl i Dukes egen bar – det meste af aftenen gik med at snakke med et utroligt venligt par fra Holland. Inden jeg gik i seng, fik jeg sagt pænt farvel til Sarah som nu skulle videre til Christchurch og til Sascha som ikke ville med op i Arthurs Pass.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *