13/2 Nydia Track

Var oppe kl. 7.30 for at købe billet til vores Nydia track. Ved 9.30 tiden var vi nede ved havnen hvorfra vores vandtaxi ud til trekkets startpunkt gik. Turen tog kun 15 minutter, eftersom båden havde 2 styk kæmpe 200 hestes motorer.
Første del af turen var lidt kedelig, idet vi gik på en byggeplads med gigantiske gravemaskiner. Senere gik turen over i marker. Ved et vandløb fik vi øje på et lam som sad fast i en mudderpøl – det så meget afkræftet ud. Vi fandt nogle store grene og lagde dem ud i mudderet – Jörn gik ud og hjalp det fri – det viste sig dog at være noget af en kamp, fordi det var bange – og næsten helt begravet i mudder. Da det endelig kom fri kunne det knapt nok stå oprejst, så udmattet var det. Jörn var godt sat til med mudder og måtte vaske sig i bækken.
Så fortsatte turen op til Kaiuma Saddle, hvor vi fik vores frokost. Under hele turen havde jeg sådan glædet mig til min dåse tun som jeg havde købt til turen. Desværre gled dåsen fra mig på den stejle klippeside, så jeg kunne ikke gøre andet end at stå hjælpeløs og se til, mens dåsen tog turen nedad skråningen som en hoppebold – den hoppende højere og højere for hvert hop – efterfulgt af et højlydt DOOH fra mig for hvert hop. Hele situationen var ret komisk efterfølgende og der blev gjort grin med episoden flere gange om aftenen. Ved 16 tiden var vi fremme ved Te Mahørangi Backpacker – et af det mest hyggelige og fredfyldte steder jeg har bøt – alt var i træ og man følte sig virkelig hjemme.
Til aften lavede de beef-rolls til Jörn og jeg, som åbenbart var de eneste af os 6 som var for dovne til selv at lave mad. Men pengene gik heldigvis til et godt formål – nemlig vedligeholdelse af området omkring Nydia trekket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *