25/2 Mongunui

Oppe til normaltid. Jeg tog en tur ind til Russell og fik set NZ’s ældste kirke. Slog også lige et smut forbi Flag Pole, som gav et fint view ud over byen – pælen var et symbol på en kontrakt som maurierne indgik med englænderned. Den havde været fældet 4 gange omkring 1850 af en maurihøvding som havde følt at traktaten ikke var overholdt. Nu var den af aluminium!
Så tog jeg den lange vejuden om færgen op til Kerikeri, hvor jeg så NZ’s ældste stenbygning og træhus – et rigtigt idyllisk engelskinspireret sted, som tilmed stadig havde en dampbåd i drift.
Videre nordpå kom jeg gennem kawakawa hvor jeg kiggede ind forbi et af verdens mest berømte toiletter. Designet af Hundertwasser og bygget af gamle glas og keramikstykker.
Ved 16 tiden var jeg i Mongunui – en rigtig hyggelig lille fiskeri/havneby som jeg havde faæt anbefalet af hende jeg mødte i Roturoa. Desværre var det billigste værelse i byen 150$ for en nat! På waterfront motel spurgte jeg en rigtig flink dame (Maureen) om hun kendte et backpackersted i nærheden. Hun ringede til Puketiti lodge 5 km uden for byen.
Stedet var imponerende luxuriøst, så de 40$ var det hele værd! I køkkent var alt til fri disposition – friskplukket salet, grøntsager fra køkkenhaven, mælk, og morgenmad. Fri internet. Stedet var nyåbnet i oktober og åbenbart var jeg deres eneste gæst i et 8 personers dormroom.
Ziggy (en af ejerne) spurgte om jeg ville med i en lille lokal biograf, som de var meget stolte af på egnen. Jeg takkede pænt ja, da jeg alligevel ikke havde nogle specielle planer for aftenen. Så hun ringede og bestilte billet hos Maureen, samtidigt med at jeg fik booket morgendagens tur til 90 mile beach.
En af Ziggys venner fra Thailand kørte os til ururu – en lille flække bestaænde af 5 huse og en gammel faldefærdig townhall som var halvt ombygget til biograf (et sted man aldrig ville opleve uden lokalkendskab!)
I de 45 min der gik inden biografmesteren dukkede op, fik jeg snakket med et par utroligt venlige gæster – margarit og gerhardt. Filmen de viste hed "the final days" eller noget med Scholl på tysk. Rigtig god film om den tyske modstandsbevægelse.
Da vi skulle hjem opdagede vi at ziggys bil havde faæt erstattet et hjul med en gammel træplanke – nogle havde åbenbart stjålet det! Og her gik jeg og trøde at NZ var et sikkert land, og så sker sådan noget i en lille flække med 10 indbyggere og med 20km til nærmeste by.
Vi naæde heldigvis i sidste øjeblik at stoppe Magaret og Gerhardt. Vi kunne ikke montere reservehjulet eftersom de også havde stjålet møtrikkerne. Så vi fik et lift hjem til lodget – med Pra Thom (thailænderen) på skødet – så vi fik en vældig snak. Hun var 33 år og var rejst til NZ for at opdrætte papagøjer som en levevej. Utrolig sød og sympatisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *