26/2 90 Mile Beach

Op kl 7 for at fange coach bussen fra Mongonui – Maureen havde været så flink at lade mig parkere nede foran  hendes Waterfront Motel, mens jeg var på farten. Bussen var godt et kvarter forsinket, så den gik først kl 8.45. Mens jeg ventede på den mødte jeg Ziggy og Pra Thom på BP-tanken. De var nede for at arrengere et nyt hjul til bilen.
Vores Chauffør fortalte en del om områdets historie, så jeg blev en del klogere på den tur. På vej ud til 90 mile beach gjorde vi holdt i Kauri Kingdom. En butik hvor de solgte ting udskåret i Kauri træ. De mest imponerende effekter var deres sofaborde som var lavet ud i et stykke træ og utroligt flot lakeret. Mindst ligeså imponerende var prisen som lå mellem 4 og 10.000$!
Selve 90 mile beach var meget ensartet. godt en times kørsel langs vandet med 80km/t. Der var faktisk en del trafik på stranden. Da vi gjorde holdt for at sandboarde ned af en kæmpe sandklit, kom vores bus til at sidde fast i sandet. Selvom vi var 15 mand til at skubbe, kom den ikke sådan lige fri. Der måtte graves og så kunne den slæbes fri med tov.
Jeg prøvede at sandboarde et par gange – det gik enormt hurtigt og det var faktisk ret sjovt. Chæufførens barnebarn kom dog til skade med nakken, så hun blev sat af lidt senere på turen, for at blive hentet af ambulancen.
Så fortsatte vi op mod Cape Reinga. Her gjorde vi stop ved fyrtårnet hvorfra der var udsigt til NZ’s aller nordligste spids. Alt i alt en ret interessant tur. Vi var tilbage i Mongonui ved 17 tiden.
På lodget hjalp jeg ziggy med et par computerproblemer, så hun blev så glad at der var fri øl på tearassen om aftenen. Da jeg åbenbart stadig var den eneste gæst på lodget, fik vi en vældig hyggelig snak. Pra Thom dukkede også op lidt senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *