27/2 Far North langs vestkysten

Op ved 7 tiden og fik morgenmad. Jeg skrev nogle linier i deres gæstebog og fik sagt pænt farvel. Lige godt 8 tog jeg ud til cable bay – en rigtig flot sandstrand med næsten gyldent sand.
Videre gennem Kaitaia ud til en strand ved Ahipara som var meget anderledes da idet den lå på vestkysten. Videre gik turen til Kohukohu hvor jeg tog færgen over til Rawene.
Jeg gjorde stop i Opononi som virkelig havde et stykke ejendommelig sandstrand – meget stejle indlandsklitter som gik meget stejlt direkte ned til vandet. Så der fik jeg lige en bid frokost.
Videre sydpå kom jeg gennem Waipoua forrest, som er grobund for nogle af NZ’s største og ældste trær – Kauri. Første stop var ved Tane Mahuta som er et over 1000 år gammelt træ, 17m i omkreds og 40m højt. Imponerende, specielt når man ser hvor lille en grandvoksen mand ser ud, når han står ved siden af!
4 sisters – en klynge af 4 gigantiske kauritrær som voksede meget tæt op ad hinanden var næste stop.
I Helensville orkede jeg ikke at køre mere, så jeg indlogerede mig på Malolo lodge. Ikke verdens mest overrendte sted, men der var dog et par hyggelige englændere fra Sussex.  Aftensmaden stod på indisk lam i karry.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *