28/2 Auckland.

Oppe ved 7.30 tiden og var virkelig overrasket over morgenmaden – den var stillet frem på bordet i små kurve – en til hvær gæst. Virkelig et par grundige hollandske ejere.
8.30 kørte jeg mod Auckland i håb om at undgå den værste myldretid. Det lykkedes desværre ikke ret godt, så trafikken flød ret tungt ind mod byen. Inde i selve byen var det ikke nemt at finde rundt, men det hjalp dog at jeg havde nærstuderet kortet aftenen forinden og lært alle de vigtigste gader udenad.
Jeg fandt et parkeringshus lidt uden for centrum og gik ind. Indlogerede mig på Queenstreet backpackers som lå helt centralt. Spiste sushi i Alberts park – et helt måltid til kun 5$!
Jeg ringede til Ace og aftalte at jeg kunne aflevere bilen om eftermiddagen istedet for næste morgen. Det gjorde at jeg nemmere kunne planlægge tiden, og jeg ville alligevel ikke komme til at køre mere rundt i Auckland. Da jeg skulle gå tilbage op til bilen begyndte det at regne, så jeg blev godt våd.
Jeg ville lige sætte bilen uden for backpacker mens jeg læssede min bagage af – det kom til at koste mig 8$! Auckland er bestemt ikke nogen bilvenlig by. Og trafikken er værre end det indre københavn.
Ude ved Parnell afleverede jeg bilen og slap med at betale 10$ for den manglende hjulkapsel… så det var en omgang billig rally jeg fik der 🙂 Inde i byen igen (som jeg gik tilbage til) lykkedes det mig at finde et sted hvor jeg kunne få brændt en sikkerhedskopi af mine billeder. Fik også bestilt billet til morgendagens Rangitoto island tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *