1/3 Auckland 2

Vågnede 6.15 ved at huset ved siden af væltede omkuld med et øredøvende brag! cementstøv og murbrokker fløj omkring i alle retninger. Ved sådan en opvågning havde jeg helt glemt at et nedrivningsfirma havde boret og banket hele den foregaænde dag. Og nu havde de åbenbart udset en tidlig fredelig morgenstund til at styrte den ene endevag i grus på en 100 år gammel faldefærdig bygning.
Lidt  søvndrukken luskede jeg ned i et supermarked lidt nede af gaden for at købe lidt frugt og en kop kaffe til morgenmad. Køkken faciliteterne var de værste jeg endnu havde set, så selv en simpel ting som mysli med mælk var svær at lave i det køkken. Mens jeg fik min morgenmad fik jeg en snak med medejeren af hostellet som havde familie bønde i danmark.
9.15 tog jeg færgen til Rangitoto island – en lille vulkans ø ca 15 km lang. Jeg startede med at gå mod toppen – ret hurtigt mødte jeg Sara fra Malmø. Hun var lærer  og  var i NZ i arbejdsøjemed. Vi fulgtes hele vejen på øn – yderst sympatisk person.
Lige inden vi naæde toppen slog vi et smut forbi lavacaves – et par rigtigt dybe huler. Jeg havde min pandelampe, så vi fandt vej igennem den ene af dem og kom op gennem et snævert hul ca 100m  fra hvor vi startede. Man kunne flere steder gå oprejst inde i dem.
Fra toppen kunne vi se ud over Auckland og opland. Vi overvejede om vi kunne nå ud til islington bay, men så ville vi ikke nå færgen kl 12.45. Så vi tog 4WD vejen tilbage ned til  havnen. Generelt var øen ret interessant – masser af helt sorte sten med nogle sjove vækster imellem.
Tilbage i Auckland igen gik jeg op til Auckland Domain – en gigantisk park med andedamme, blomsterparker og adskillige cricketbaner med gavaldig aktivitet. Prøvede at forstå reglerne mens jeg sad og nød min sene sushi middag. Solen var for alvor begyndt at bage – så min gåtur ned gennem parnell var bagende varm.
Sidst på dagen fandt jeg efter nogen søgen et posthus , så jerg kunne få sendt mine dvdere hjem. Arrrrgh – posthuset var tegnet forkert på mit kort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *