5/3 Bangkok 3

Havde for første gang sovet rigtig godt i varmen, så jeg vågnede ved at
mit vækkeur ringede kl 7.45 så jeg kunne blive klar til min klong-tur.
Sascha valgte at afmelde sin tur og bruge tiden på at finde et myggenet
istedet. Vores guide  der troppede op 10 min for sent, var faktisk
imponerende god til engelsk.
Vi sejlede op af floden og ind i klongerne på vestsiden. 3 Mill bor i den
bydel – huse opstyltet på pæle, men en masse bifloder omkring. Der var
et vældigt mylder og aktivitet på floden af både og folk der badede i
floden. Utroligt varieret mængde huse langs bredden – alt lige fra  det
mest faldefærdige skur som blot skulle have et velplaceret skub for at
vælte, til million kroners luxus villær. Alle side om side. Generelt
virkede folk rigtig glade og smilede og vinkede når vi sejlede forbi.
Vi gjorde stop  ved en slangefarm og en orkidefarm – et ret imponerende
show med giftige kobrær mv.
I slutningen af klongturen valgte jeg ved 13.30 tiden at blive sat af oppe
ved grand palace. Herfra tog jeg en tuktuk ud til Wat Pho som jeg ikke fik
set første gang jeg var i thailand pga. tuktuk-juvel-tøj-scammet.
En kæmpe liggende 30m lang guldbudda – ret imponerende. Fik også kastet
mønter i de 100 krukker langs buddæn – en lidt speciel ceremoni som jeg
også fik et par videoklip af.
Så fik jeg provianteret toiletpapir, vaskepulver, myggespray mm til min
laostur. Det var ret usikkert om den slags ting var muligt at skaffe der.
Fik også pakket om, vasket tøj og langtidsopbevaret de ting jeg ikke
skulle bruge i laos.
Vi havde om formiddagen faæt at vide  at vi desværre ikke kunne få
togbilletter til Chang Mai – men vi valgte alligevel at troppe op på
stationen for at se om der skulle være afbud. Vi var heldige og kunne
stige på nattoget kl 19.35 i vores airconditionerede sovekupe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *