27/3 Siem Reap 4

Adam og jeg var rimelig friske, Zack havde lidt problemer med maven som han løste med immodium. Vi tog på tempel sightseeing igen. Tog ud til et stort tempel 1.5 time væk "Banteay Srey" – gigantisk bygningsværk. Vi passerede en del mindre templer på tilbagevejen – man lærer hurtigt proceduren hver gang man stopper ved et tempel – bliver oftest mødt af 5 til 10 børn og ved boderne står deres forældre og råber om man vil købe cold drinks. Dette ved de at man ikke kan afvise når man kommer dryppende svedig fra de 35 graders varme og den stegende sol. Så uanset hvor gode ens intentioner om ikke at købe noget er, så ender man altid med at falde for fristelsen.
Hen ad eftermiddagen skete der det samme som i forgårs – man bliver "templed out" og alle templer begynder at ligne hinanden. Så Adam fik den ide at vi kunne køre ind forbi en militærbase på tilbagevejen. Vi blev mødt af 6 militærpersoner og en endevæg med 50 forskellige våben, man kunne skyde med.
Da Adam var fra USA havde han en del erfarring med manuelle våben, men han ville gerne prøve et automatvåben. Hans valg faldt på en AK47-automatic.  Zack og jeg besluttede at vi ikke ville lade den chance passere, så jeg smed 35$ for 30 skud. Er du vimmer et brag og et rekyl der var i sådan en djævel!!! Hvert skud plantede sig hele vejen gennem skulderen og kunne mærkes helt ned ad ryggen. De første skud blev affyrret enkeltvis på manuel og resten på automatik. På Automatik skød den omkring 10 skud/sek, så kraftigt at instruktøren støttede min skulder hårdt for at jeg ikke skulle blive kastet tilbage. Lyden var øredøvende til trods for de effektive høreværn.
En meget anderledes oplevelse, jeg nok aldrig havde prøvet hvis ikke jeg havde mødt våbenenthusiasten Adam. Til dem som synes det var uforsvarligt eller farligt, vil jeg nævne at de skal være glade for at jeg ikke prøvede nogle af de andre alternativer.
Man kunne f.eks for 120$ skyde et bælte på den største flytbare maskinkanon brugt under krigen. Endda for 250$ kunne man få et skud med en håndholdt raketkaster! åbenbart var sidstnævnte ret populært blandt japanere, som efter sigende ofte krydrede oplevelsen med at købe en ko og trække den op i bjergene, for at skyde den med en missillauncher fra nogle hundrede meters afstand! Vores tuktuk driver bekræftede at have været øjenvidne til det flere gange.
Til dem som stadig synes det er uansvarligt, kan jeg kun sige at jeg følte mig mere sikker på skydebanen end i trafikken på en ledløs tuktuk trukket af en motorcykel hvis bremser ikke er dimensioneret til en chauffør og 3 tunge vestærlændinge.
På tilbagevejen blev zack pludselig dårlig. Vi råbte til Låm om at han skulle stoppe. 2 sek før han var helt i holdt besvimede Zack og var nær faldet ud af tuktuk’en. Han fik det dog hurtigt bedre efter lidt ørlen. Han blev på guesthouset resten af aftenen, mens Adam og jeg holdte os til alkoholfrie drinks fra tag-restauranten. De havde hængekøjer med udsigt ud over byens travle hovedgade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *