1/4 Bangkok

Var oppe ved 8 tiden – mødte Sascha på bureauet. Hun havde haft nogle drilske dage i sydlaos. Vi tog en tuktuk ind til Siam Square sammen. Hun skulle shoppe og jeg ville lige checke luxusbiografen som jeg skippede sidst, for hvad de havde på tapetet.
Vi havde aftalt at mødes uden for MBK 11.45, men efter 25 min opgav jeg at vente og besluttede mig for at tage op i skycenters MGV biograf og købte en VIP billet til den nye Mr. Bean film (hvilket var den eneste som kørte i vip lounchen idag).
For de 500 bath(90kr) jeg betalte var der inkluderet fri drik i lobbyen. Jeg havde min egen personlige tjener. Lobbyen osede langt væk af superluxus – virkelig en speciel oplevelse. Så blev jeg vist ind i biografen – en kæmpe sal, man normalt ville have 200 sæder i, var istedet indrettet med 25 luxus lædersofær med tilhørende marhogniborde. Stolene var med elektrisk hejs, så de kunne blive endnu mere komfortable.
Filmen var ikke så god, men komforten og oplevelsen af den fede betjening var alle pengene værd. Vi var kun 2 i hele den kæmpe sal!
Tilbage på jysk rejsebureau kl 16 – her mødte jeg Anders (fra Vientienne busturen) og Sascha. Vi aftalte at mødes nede på Khosan Road ved 8 tiden og mødes med Morten for at fejre hans fødselsdag. Helt skægt også at møde ham igen efter et par uger. Fandt en hyggelig bar med livemusik hvor vi bestilte et hel bordfuld alkohol, is og softdrinks, så vi selv kunne blande. Dette var dog ikke nødvendigt, eftersom der åbenbart var inkluderet en drinksblanderpige, som hele tiden holdt et vågent øje med vore glas.
Senere på aftenen fik vi en del runder vandpibe. Vi endte på bar med adskillige cola/whiskey spande (1 liters spande, og et blandingsforhold som var uhørt på en dansk bar – stærk! De sparer bestemt ikke på alkoholen hernede). Jesper fra bureauet var også med og stemningen blev ret opløftet – var hang ud med et par søde lokale piger Tammi og Khoung. Fik sågar bandet til at spille Happy Birthday ved midnatstid hvor morten fyldte 29.
Var godt træt da jeg var tilbage i seng kl 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *