Dahl Bath opskrift

Karry/kød blandingen
2 Ingefær rødder af hver ca. 20g
10 fed hvidløg
2 små løg
7 friske grønne små chilli 3-4cm
5 små tomater
200g kød af eget valg – forkogt
Ingefær og hvidløg moses til en paste i morter. Løg og chilli hakkes til små stykker.
Lidt olie varmes kraftigt i pande. Løg svitses i 1 minut, så tilsættes 1/2spsk gul karry, 2 spsk alm karry, 1/2 tsk rød chilli pulver, 1 1/2 spsk salt. Derefter ingefær/hvidløg. Så kødet.
Tomat skæres i meget små skiver og puttes i lidt efter kødet.
Tilsæt lidt vand (1/4-1/2 dl) og lad det simre i 5 min – til det er kogt næsten tør.
Karry/bønne blandingen
1 Ingefær rod af ca. 20g
4 fed hvidløg
1 lille løg
3 friske grønne små chilli 3-4cm
2 små tomater
150g bønner (ikke hele men kernerne)
150g kartofler i små skiver
Laves ligesom kødblandningen. Dog svitses bønner/kartofler/løg først i 3 min, så ingefær/hvidløgblandingen, krydderierne (lidt mindre end ovenst) og til sidst tomater. Ligeledes tilsættes 1/2 – 1 dl vand.
Det hele køges/steges sammenlagt ca. 10 min.
Black Dahl
500g Black dahl
1l vand
1/2 spsk salt
lidt olie
(lidt yellow color?)
koges i trykkoger – er færdig når trykventilen har lukket overtrykket ud 4-5 gange.
Skal den være ekstra god, så tilsættes bagefter lidt ekstra olie, chillipulver og hvidløg og så koges det hele igen.
Servering
Ris og karrykartofler serveres sammen. Tilhørende har man kødblandningen og dahl’en i små fad. Lige inden man spiser det, hælder man det hele sammen. Spises med fingrene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *