17/4 The Crossing!

Vågnede 4.15 inden Debendra ville banke på min dør. Så en række lommelamper/pandelamper langsomt kæmpe sig op mod vores camp. Det var nogle af de folk som valgte at sove lavere i Thourung Phedi (for at undgå højdesyge).
Var klar til at gå mod de 5400m høje pas kl 5.15. Utrolig stejl stigning, og luften føltes ualmindelig tynd – så jeg hev godt efter vejret. Passet var 3-400m bredt og sneen gjorde at jeg for første gang på turen var nød til at bruge solbriller. Vi var på toppen 7.15 – ca. en time hurtigere end ratet. Selvom det var skyfrit var det så bidende koldt at jeg var glad for min hue, handsker og den lånte dunjakke.
Efter en hurtig kop the og det obligatoriske "foto på toppen" begyndte vi nedstigningen mod Muktinath kl 7.45. For lang tids ophold i den højde uden akklimatisering kunne give akkut højdesyge, så normalt bliver man ikke mere end 15 min på toppen. Fra toppen ned til Muktinath var 1600 højdemeter – ned til Thourung lha ekstremt stejlt hele vejen. Det havde mine knæ aldrig overlevet uden en vandrestav man kunne lægge ens vægt på. Så efter nedturen var begge knæ ret ømme, højre arm ligeså.
11.30 var vi i Muktinath beliggende i 3800m. Efter 2 dage uden badefaciliteter pga. kulden og højden, var jeg efterhånden ret ildelugtende og klistret. Så et varmt bad var som et blive genfødt.
Om eftermiddagen fik jeg øje på Kieth og Emma på en tagrestaurant overfor, så de inviterede på et glas juice. Fra taget kunne vi sidde og more os over de 6-12 årige knægte som øvede sig op og ned ad gaden på fars motorcykel – noget halsbrækkende!
Fik et par glas apple brandy af debendra – det smagte rigtigt godt, men slog ret hårdt efter den lange tur. Måske også fordi jeg ikke havde rørt alkohold under opstigningen fra 2500m for at undga AMS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *