18/4 Kagbeni

Var klar kl 7. til at tage op i muktinath’s store tempelområde for at få en velsignelse til resten af turen. Området var ret storet og bestod af diverse hindu- og bhuddatempler. Udenfor løb munke rundt i underbukser under 108 fontainer med iskoldt vand, for at opnå ekstra held og lykke. Den fornøjelse kunne jeg nu godt undvære, selvom jeg fik budet.
Vi så den evige sten-ild (en lille blå flamme som havde brændte i hundrede år uden menneskelig hjælp). Vi fik en velsignet halskæde og en tikka i panden af en hellig inder.
Godt sultne fik vi morgenmad på hotellet inden vi begav os afsted mo Kagbeni. Det gik stort set nedad hele vejen og tempøt var igen ret højt. Jeg fulgtes med de 3 piger. Turen tog kun 3 timer, så vi var fremme lige omkring middagstid. En rigtig hyggelig by med udsigt ud over et gigantisk flodleje til begge sider. Byen havde sågar en "Yak Donalds"
Om eftermiddagen gik Karla og jeg op i det lokale kloster for at få endnu en velsignelse fra en højt rangeret lama. Desværre var han der ikke, men det afholdt dem ikke fra at tage indgangsentre på 100 rupies.
Om aftenen ankom en stak stinkende rige russere til vores hotel. De havde betalt 700$ per mand for en permit op til upper mustang. Tilmed på hesteryg alle 4. De fik rødvin og vodka – hvilket næsten er umuligt at opdrive på disse kanter.
En yderst snaksaglig datter af ejeren af hotellet snakkede med os i 1.5 timer. Hun fortalte at Joachim og Alexandre havde sovet 2 nætter for nogle år siden på det selvsamme hotel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *