20/4 Ghasa

Tidligt oppe og afsted kl 7, for at undgå den kraftige vind som ville starte ved 10-tiden. Omkring 10-tiden fik vi en kop the i Larjung. Det meste af dagen fulgtes Karla med Debendra og jeg. Sofie og Aungie var noget langsommere pga. knæene. Frokosten fik vi i kolopani, hvor vi igen tilfældigt løb på Laurance og Barbara. Ved 13 tiden fortsatte vi stjelt nedad til Ghasa (2013m). Ankomst lidt over 2. Til vores overraskelse sad den gale hollænder Ruud på tagtearassen.
Jeg var godt træt efter de mange timers gåtur, så et bad gjorde virkelig underværker (man bader altid om eftermiddagen, fordi de anvender solfangere til vandopvarmning. Der er bestemt ikke meget sjov i at bade i 5 grader koldt vand om morgenen). Men denne gang havde de en gasvarmer! En sådan tingest er bestemt ikke ukompliceret! den består af 4 knapper. Vandtilførsel, vandgennemstrømning, gasflow, summer/winter-knap. At få den kombination til at fungere er virkelig en prøvelse. Uanset hvad, så ender man op med skolhed eller iskoldt vand – skiftende med få sekunders mellemrum. Derud over har man lugten af bhutangas, når varmeren ikke selvantender. Man føler hele tiden at man svæver mellem liv og død, for man ved aldrig helt hvornår den antænder næste gang!
Om aftenen prøvede vi ihærdigt at lære poker af Ruud – egentligt et ret udfordrende spil. Karla og Ruud aftalte at tage sammen til inden når de havde afsluttet deres trek.
Lyset i restauranten var yderst ustabilt. Tændte og slukkede hvert andet munit, så jeg gik i seng kl 9.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *