23/4 Ghoropani

Vågnede igen ved at der blev banket på min dør – det var min guide hvis ur havde svigtet igen. Mens jeg var ved at pakke bankede det igen – det var Ruud som ville sige farvel inden han tog til Beni.
Til morgenmad fik jeg for første gang i Nepal Musli med KOLD mælk istedet for den sædvanlige kogende mælk. Afsted 6.45 mod Ghoropani. Bestemt ikke nogen tøsedag, eftersom vi skulle stige godt 1600 højdemeter op til 2850 i Ghoropani!
Heldigvis var de første par timers vandring uden sol, hvilket passede mig rigtigt fint. Tempøt var højt og heldigvis var jeg ikke den eneste som svedte som et svin og højlydt hev efter vejret. Min guide var også godt ramt af stigningen, efterhånden som vi passeree den ene gruppe efter den anden af tourister.
Selvom vi måtte vente en time på frokosten i Chitre, så var vi alligevel fremme ved 13 tiden. Så tidligt at hotelejeren ikke trøde på at vi kom fra Tatopani. Velfortjent fik jeg en øl, mens jeg sad og betragtede de MEGET trætte grupper kommer dryssende ind i byen mellem 14 og 16.
Hviledagen igår havde virkelig givet mig energi til dagens trek. Selv min guide så udkørt ud, selv om han nøigt ville indrømme det. Ved 15-tiden begyndte det traditionen tro at regne og tordne , så de sidst ankomne var godt våde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *