27/4 Pokhara 2

Efter en nat i en utrolig behagelig seng for en gang skyld, vågnede jeg ved 8 tiden. Ekseptionelt sent i forhold til opholdene i bjergene. Det meste af dagen blev brugt på internet – tror jeg brugte sammenlagt 6 timer, mest fordi det tog ret lang tid at skrive hele den måneds dagbog jeg var kommet bagud, og så fordi der efterhånden var ticket en del emails ind som skulle besvares.
Maden i Pokhara – en glædelig overraskelse at den var bedre end jeg havde oplevet i Kathmandu. Jeg havde om formiddagen snakket med Fany om at komme til Tibet – han bad mig faxe en kopi af mit pas, så han kunne lave visa. Desværre var der en lille hage – Det var tibetansk nytår mellem 1. og 7. maj, så her var det ikke muligt at komme ind i landet eller få udstedt visa. Han oplyste mig, at det tidligste jeg kunne være der var d. 12. Eftersom det var en 8 dages tur og jeg havde flybillet til d. 17, var der et problem.
Nede i Pokhara havde jeg svært ved at finde en kopimaskine, så efter nogen søgen fandt jeg et trekkingbureau som tilsyneladende havde en staænde på skrivebordet. Hr. Ram fra "Pleasure trekking" var fantastisk sympatisk. Han ville prøve om han kunne få mig til Tibet d. 10. Det ville han undersøge til imorgen.
Eftersom hans engelsk var ekstremt godt, fik jeg den ide at spørge ham om muligheder for måske at hjælpe mina med et engelskkursus. Det viste sig at han var formand for diverse hjælpeorganisationer, så jeg var kommet til den rette mand. Vi aftalte at mødes næste formiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *