30/4 Tolka igen

Morgenvækning 5.30 og et iskoldt bad inden jeg gik ned i hotellets restaurant og fik morgenmad. Desværre var jeg nød til at vække ejeren for at få bestilt en taxa. En lidt fordækt køretur, da jeg ikke ville forbi nogen checkposts, då min permit ikke tillod en ekstra tur op i området. Jeg dukkede mig, da vi passerede kontrollen. Nede i Phedi sneg jeg mig op ad bjerget med en god undskyldning klar, hvis jeg skulle blive stoppet. Jeg ville simpelthen ikke give 200kr for et 2 dages trek.
Var i Pothara 9.30 og fik en kop The hos det sted jeg tifligere havde bøt. Jeg blev ønsket held og lykke og generelt var der smil og "Namaste(hej)" blev væsentligt flittigere brugt, fordi folk åbenbart efter 3. gang genkendte mig. Det virkede næsten som om alle kendte vores historie.
Fandt endnu en ros i Tolka – jeg tror hun blev præcis lige så glad som sidst. Hun lignede i hvert fald ikke een som regnede med at jeg kom igen. Jeg gav hende folderne fra skolen og prøvede at forklare hende at jeg ville betale for hendes engelskuddannelse. Jeg havde utroligt svært ved at se hvor meget hun forstod. Ud fra kropssproget at læse var hun utrolig glad. Hendes smil og blik var helt enestaænde intenst. I køkkenet blev kontakten meget nær og kærlig – hun lænede sig op ad mig og ville holde hånd.
Men hver gang jeg snakkede om at jeg synes hun skulle takke ja til mit tilbud, virkede hun på en eller anden måde i tvivl. Jeg forsøgte ihærdigt at kommunikere de næste par timer, men det føltes som om der var en stor misforstaælse imellem os.
Til min undsætning kom Rick og Lynn, han fra Nepal og hun fra england(gift). Han var utrolig hjælpsom og han aggerede tolk på græsplænen i baghaven. Endelig fik jeg en reel chance for at fortælle hende mine reelle hensigter – og at der ingen bagtanker var. Hun takkede nu meget glad ja til budet – hun lyste langt væk af taknemmelighed. Hver gang hun gik forbi mig fik jeg det mest taknemmelige smil.
Dog var der et par hurdler! Hendes niece som hun bøde hos skulle overtales. En times snak med hende gennem Rick fik hende overtalt. Rick lovede at han sent på aftenen (når niecens mand var afstresset) at tage en mand-til-mand snak med ham. Han havde åbenbart det sidste ord i den sag at skulle have sagt. Kvinde i Nepal har intet at skulle have sagt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *