5/5 Begnas

Vågnede lidt i 6 – åbenbart havde et glas lokalt vand fra igår valgt at genere min mave. Jeg havde i hvert fald morgenkvalme og sidst jeg checkede var jeg ikke gravid. Så Sarpartien gled ikke særligt godt ned – og jeg var nød til at lægge mig en halv time ekstra, inden vi drog afsted mod Lake Begnas.
Et par piger troppede op med at par gigantiske rosen-kranse som summit og jeg fik om halsen (naæde næsten helt ned til jorden, så det må være et kæmpe arbejde atsætte alle de rosenblade på en snor!). Havde vi sagt ja, havde vi været gift dagen efter. Jeg tror dette var det 10. ægteskabstilbud jeg har faæt i nepal.
Heldigvis var turen forholdsvis let – det gik kraftigt nedad i starten. Sidenhen havnede vi i en utrolig smuk dal, med rismarker og stakkevis af vandbøfler som blev herset rundt med af kvinder i ildrødt tøj. En flot kontrast til de helt grønne frodige marker.
Lidt træt og svækket tog jeg et par timers middagslur på vores hotel i den forholdsvis store by. Ved 14 tiden tog vi ned til søen som byen var opkaldt efter for at leje en båd. Jeg følte mig lidt doven, specielt da jeg hørte at prisen for en rør i 2 timer var sølle 25kr! Søn var endnu mere fredelig og idyllisk end Lake Pokhara – og så var den ikke overrendt af tourister. Jeg spottede kun en lille håndfuld sammenlagt på vores tur. Summit der var meget energisk hjalp vores rør, så sveden haglede af ham – der var uhyggeligt varmt lige i solen og skygge var der ikke meget af midt på den åbne sø.
Vi var hele søen rundt og på tilbagevejen gjorde vi holdt ved en lille restaurant med en udsigt man i danmark aldrig ville kunne betale sig fra. Røren var nær faldt bagud af båden, da jeg bød ham på en cola i restauranten – det var vist ikke noget han havde oplevet før.
Tilbage på hotellet havde summit og jeg en hyggelig snak – blev indviet i deres utroligt komplicerede kaste-system. Da jeg havde gaæt trekket for hurtigt, lovede han mig at jeg imorgen kunne tage med ham hjem, så ville han lære mig at lave Dahl Bath i hans køkken. Det var da et bud man ikke kunne sige nej til.
Mens mørket faldt på og snakken gik begyndte det at blæse kraftigt op – skyerne blev oplyst af hundredevis af lilla lysglimt fra de lydløse lyn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *