14/5 Lhasa

Idag skulle turen gå til Lhasa (Hovedstaden i Tibet). Desværre var den vej som vi oprindelig skulle have taget lukket pga. vejarbejde. Det betød at vi måtte køre nordpå for at fange en anden hovedvej mod Lhasa. Vi ville af den grund gå glip af nogle smukke søervi ellers ville have passeret. Efter lidt kortkigning fandt vi en mulighed for alligevel at se dem – det ville blot betyde en omvej på 40km. Desværre ville jeep-driverne ikke være med til det, kun hvis de fik 300kr pr. jeep. Det lykkedes os at samle 8 mand i 2 jeeps som ville derop.
Efter endnu engang at have faæt en ret kedelig morgenmad begav vi os mod lhasa. De første 3 timers kørsel foregik på ekstremt dårlig vej, men udsigten fra bjerghylderne var fantastisk.
Vi gjorde holdt i en lille landsby. Husene og folket var faschinerende. Det var tydeligt at vi ikke var på touristruten mere. Hele landsbyens indbyggere fulgte nysgerrigt de skøre tourister med deres kamerær. Nogle kvinder drev en flok yakokser rundt for at give plads til vore jeeps. Okserne havde farverige flag på hornene og et flot mønstret tæppe på ryggen. Stemningen og folkene gjorde at det bestemt var den type landsbyer jeg ville opsøge, hvis jeg kom til Tibet igen.
Da vi naæde til krydset med den oprindelige vej, splittede vi op i to hold. 3 jeeps fortsatte direkte til lhasa mens resten af os tog op til de søer vi havde aftalt. Det tog 45 min at komme op til det 4700m pas hvorfra udsigten var. Det viste sig godt og vel at være alle pengene værd. Kontrasten mellem de krystal blå søer, de lysebrune bjergskråninger og de hvide fluffy skyer på den blå himmel gjorde det helt enestaænde. Vi kunne se hele striben af søer – 30km lang. 7500m høje bjergspidser i Bhutan mod syd. Vi blev hængende deroppe en god times tid inden vi kørte mod Lhasa.
Vi var fremme kl 18 – byen var forbavsende stor og bygningerne meget vestlig inspireret (fra kineserne). Flere i vores gruppe havde været her for 20 år siden og kunne overhovedet ikke kende byen mere. Da ingen af os havde faæt andet end kiks til frokost, gik vi godt sultne på jagt efter mad. Tålmodigheden slap dog hurtigt op og valget faldt på en lille lokal kinesisk restaurant. Der blev grint af os 8 mand rundt omkring i restauranten – jeg tror vi var nogle af deres første vestlige kunder. De havde ingen menu, men det lykkedes os at bestille 8 x nudelsuppe, 2 x spicy tofy, 3 store øl, grøntsager, 2 x stegte ris ud fra vores palør. Utroligt velsmagende og mættende til den sammenlagte pris af 80kr!
Helmut, Schoud og jeg ville lige finde en internetcafe inden sengetif. Efter lidt søgen fandt jeg noget jeg aldrig havde trøt muligt i Tibet! På 3. sal i en pompøs bankbygning, trædte jeg ind i en sal med over 200 spritmoderne pc’ere med fladskærm, headset, webcams og hele møllen. Næsten alle læderstole var fyldte. Sikkerhedsvagter spadserede rundt og servitricer serverede mad.
For første gang på min tur kunne jeg se at nogen havde pillet ved mit certifikat på min webmail! (jeg er 99% sikker på at det er den kinesiske regering som lytter med)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *