7/6 Ariquipa 2

Vi var oppe ved 8 tiden og gik ned til det store kloster i byen. Her løb vi på King fra Hongkong som bøde på samme hostl som os. Klosteret var fra 1570 og var et imponerende bygningsværk i hovedsageligt stærke røde, blå og hvide farver. Der var et virvar af gange, kapeller, værelser og køkkener spredt over en kvadratkilometer. Stedet var utroligt velholdt med blomster overalt. Den barokke musik og de velholdte malerier på væggene gjorde at man følte sig sat flere hundrede år tilbage i tiden, når man spadserede rundt inden for klostermuren. Alt i alt et af de mest velholdt klostre jeg har set endnu. Vi spiste et 2 retters midagsmåltid sammen med King i en lille sidegade til plazzæn – 7 kr… så det kan sagtens gøres billigt, hvis man vil.
Om eftermiddagen gik vi på byens mumiemusæum og så en af de mest velbevarede inka mumier som blev fundet i godt 6000m højde. Det var en piuge som var blevet ofret i inkærnes storhedstid (som kun varede 100 år) – nu sad hun i en kølemontre i et skummelt belyst rum for at undgå at hun går i forrådnelse. Vi fik en guidet rundvisning, som gjorde besøget meget mere intressant.
Nede på plazzæn var folk begyndt at lave kæmpe savsmulds malerier på gaden, som var blevet spærret af for biler i anledningen af en religiøs festival som skulle finde sted om aftenen. Disse malerier var færdige da hanne, hollænderen fra hostellet og jeg mødtes på pladsen ved 18 tiden. Der var musik og folk sang og klappede med over hele pladsen. Vi gik op på en balkon restaurant og fik en øl, så vi kunne følge hele sceancen lidt oppefra. Da vi havde set det meste betalte vi og gik ned i en sidegade for at spise til lidt mere rimelige penge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *