18/6 Sacret Valley 2

Blev vækket kl 5 ved at der blev banket på vores telt og vi blev budt på coca-blade the. Fik pakket sammen og tømt vores telt. Morgenmaden blev tilberedt og serveret i vores køkkentelt – her var dog en smule varmere end udenfor pga. gasblusset. Hele lejren skulle pakkes sammen og stables på hestene inden vi kunne komme afsted, så det blev først henad ved 6.30 tiden.
Det blæste en kølig vind under opturen til passet som lå i 4600m. Den ene af brazilianerne(fernando) havde kæmpe vabler fordi han var taget afsted i spritnye vandrestøvler – så han var i store smerter og gik derfor meget langsomt. Den anden brazilianer havde højdesyge og kastede op under hele opturen mod passet.
Resten af gruppen og jeg ventede på toppen af passet og nød udsigten, mens vi ventede næsten en time på brazilianerne. Det blæste godt på toppen og selvom solen var stærk, var det svært at holde varmen. Will og Grant havde heldigvis en lang læge-uddannelse og et medbragt medicinskab, som kunne imponere enhver drugdealer! De 2 brazilianere fik hver en god håndfuld piller og bandager – pludselig kunne de følge med vores gruppe igen 🙂
Fra toppen af passet(4600m) begav vi os igen nedad. I godt 3900m (Huaytac) var der slaæt et bord op til os midt i en kæmpe dal med bjerge 360grader rundt omkring. Her fik vi frokost ved 13 tiden og tog derefter en halv times pause inden vi begav os yderligere ned til vores camp i 3000m (Aquas Termales).
I løbet af 10 min ændrede vegetationen sig drastisk. Fra subalpint til jungle – selvom det var tørkeperiode virkede alt omkring os meget grønt og frodigt. Pludselig skulle vi være på vagt for giftige slanger og pumær! Myggespray var pludselig en nødvendighed for at kunne være i fred.
Australierne og jeg tog ned til den nærliggende flod for at tage det første bad i 3 dage! Vores guide havde lovet at det ville være varmt – det viste sig at være 5 grader varmt smeltevand! Så det var ret begrænset hvor grundigt det bad blev!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *