1/7 Puno2

Aftenen forinden havde jeg faæt et akkut maveanfald på en internetcafe. Vi vågnede tidligt ved vækkeuret, eftersom vi skulle på vores ø-tur. Maven var stadig noget underlig, så vi besluttede at udsætte turen med en dag. Så vi lå og dasede til langt op ad formiddagen inden vi kom ud af starthullerne.
Vi gik ned til havnen ved den kæmpe sø Titicaca (125km lang, 60km bred). Sytedet var rigtigt hyggeligt – en rigtig bådhavn med masser af liv.
I en lille inddæmmet sø var der et vældigt liv af vandcykler udformet som forkellige dyr – vi fandt en kæmpesvane og tog en rundtur på søen. Endnu en ting hun aldrig havde prøvet. Herligt at se hendes reaktion da jeg styrede under en skråtstillet fontæne og lige akkurat undgik at blive plaskvåd.
Vi fandt en hyggelig havnecafe hvor vi fik friskfanget ørred – til en femtedel af det vi betalte dagen forinden, og så var den tilmed bedre. Det meste af eftermiddagen nød vi fugle/dyre livet omkring søn fra diverse bænke.
Vi kom forbi en kæmpe rutschebane, der ville jeg ellers gerne have lokket hende op, men det lykkedes desværre ikke. Vi fandt den mest hyggelige restaurant drevet af et ægtepar – man kunne virkelig mærke deres passion for at lave mad – det gjorde det ekstra interessant at de tilberedte vores yderst velsmagende calzone foran os. Vinen, maden, rummet, musikken og atmosfæren fik bare hele aftenen til at gå op i en højere enhed.
Vi gik tidligt i seng for at komme op til morgendagens tur – maven havde det meget bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *