8/7-15/7 La Paz

Gårsdagens rødvin og den varme seng gjorde at vi ikke kom afsted kl 8 som vi havde planlagt men istedet kl 12! Vi ankom til La Paz henad ved 16 tiden. Noget overraskende skulle vi og bussen krydse Titicaca i en flodpram hvor for sig. Det regnede og haglede da vi ankom til La Paz.
Efter at have checket 3 forskellige hoteller fandt vi Majestic som var ret lækkert og stadig til overkommelige penge. Den første aften var vi på jagt i regn og blæst efter et sted at spise. Vi endte med at måtte opgive idet vi efter en times gang kun havde set chickenhouses – intet andet end kylling var at spotte!!! Jeg lyver ikke når jeg siger at vi så de første 30 chickenhouses! Godt våde måtte vi vende tilbage til hotellet for at kigge i Lonely Planet.
Vi fandt Yousseff en isrælsk restaurant som lød spændende. Maden smagte emminent, men desværre fik jeg reddet mig et maveonde af dimmensioner. Aldrig har jeg kastet så meget op og haft så dårlig mave. Om morgenen var jeg ved at besvime et par gange – personalet var tæt på at bære mig op, men jeg fik kæmpet min ind i elevatoren og op i seng.
Bortset fra det har vi haft nogle dejlige dage i La Paz. Et par ting jeg kan fremhæve:
1) Jeg havde lovet Olivia at hun skulle prøve at bowle. Det eneste sted vi umiddelvart kunne finde var en gammel faldefærdig bowlinghal med 2 skæve baner, ingen olie, krakkelerede kugler, manuel(personlig) kegleopstilling. En mand ved keglerne og en ved et stykke papir til pointtælling. Stedet var så beskidt at vores hænder var kulsorte efter et par runder.
Til trods for hendes teknik som var dårligere end min (og det siger ikke så lidt – graves), så scorede hun rimeligt højt og vandt sågar det andet spil.
2) En af dagene hvor vejret var rigtigt godt tog vi ud til Valle de la Luna – et område med et mærkværdigt landskab. Man vandrede rundt på små smalle stier. Nævneværdigt var den manglende sikkerhed – til enhver tid kunne man skvatte ned i mange meter dybe kløfter, hvis man var uopmæksom.
Ti tog en Micro derud og steg af in the middle of nowhere og måtte gå en halv times tid inden vi fandt indgangen. Stedet var utroligt tørt og goldt og det eneste som kunne gro var nogle få kaktusser – men stadig var det interessandt og lignede noget jeg ikke havde set før.
3) Shoppingtur. En ting som virkelig kom bag på mig var manglende shoppingfaciliteter i La Paz. Vi havde ihærdigt prøvet at finde et supermarked i flere dage eftersom vores drikkeyoughurt var sluppet op. Olivia havde for år tilbage været i La Paz og huskede svagt hvor man kunne finde et supermarked. Det tog os et par timer at finde og mange omveje og adskillige forespørgsler hos politibetjente. Ingen kendte noget til det – så jeg undrer mig stadig over hvor de lokale handler, når de skal handle stort ind.
Hun blev ved med at nævne at vi snart var der, men efter en time begyndte jeg at tvivle kraftigt på at vi ville finde det. Godt trætte fandt vi det endeligt og fik provianteret youghurt og Rom og Cola. Det første reelle supermarked jeg så i bolivia – alle andre steder var mikroskopiske boder – ikke større end et par kvm.
4) En af eftermiddagene valgte vi at besøge coca-museet. Det mindste og mest trange museum jeg nogensiden har besøgt. Trods det var det utroligt besøgt. Vi var vel 30 mand på 50kvm. Masser af billeder og tilhørende tekst på spansk. I indgangen fik man udleveret tekstbøger med oversættelser i det sprog man ønskede – så gik man ellers rundt og læste mens man kiggede på plancherne.
Utroligt lærerigt med masser information om coca-bladene. Alt lige fra kem, kokainproduktion, fysiologiske virkninger til historie. Jeg havde ikke forestillet mig at man kunne få over to timer til at gå på så trangt et sted.
5) En dag vi kom forbi hovedplazzæn kom en kæmpe millitærparade forbi. Det viste sig at være besøg af den nigerianske præsident. Så ham fik vi også set på tæt hold. En vældig ceremoni som stod på ret længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *