18/7 Saltsletterne3

Vi vågnede 3.40 – det tidspunkt som vores guide havde sagt at vi skulle op. Det lykkedes mig hverken at vaske mig eller tage baf eftersom toilettet/hanerne var frosset til. Vores guide var noget sløv, så bilen var først pakket 5.15.
Da vi alle sad i den iskolde jeep, viste det sig at batteriet var helt fladt. Det tog dem henvid en time inden de fik gang i bilen igen. Det viste sig at være en stor fejltagelse at være trukket i sandaler. Varmeanlægget i bilen fungerede ikke, så det var først langt oppe ad formiddagen at jeg fik følelsen tilbage i mine tæer.
Første stop var ved nogle varme kilder, men ikke mange havde lyst til at hoppe i, af frygt for kulden når man kom op igen.
Derefter gjorde vi stop ved en af de smukkeste laguner på turen. Den sene morgenmad fik vi tilbage ved kilderne, Her var en flok "pirat-radioamatører" igang med at kalde uden kaldesignal selvf. Jeg fik dog ikke lov til at prøve.
Lidt over middag stoppede vi ved en utrolig aggressiv geyser som hvæsede så højt at det kunne høres langt væk. En af de sidste steder vi stoppede var i San Cristobal – en lille udørk af en by.
På det sidste stræk tilbage til Uyuni kom vi forbi en totalt smadret bil – det viste sig at være bilen med det hyggelige engelske par. Parret havde tidligere fortalt om at deres guide havde drukket sig så fuld at han var nød til at lade sin forholdsvis unge søn køre bilen! Så han var sikkert så uerfarren at han havde mistet herredømmet over bilen på grusvejen.
Alle fra bilen sad noget forslaæt udenfor. Folk hjalp dem med at krænge soveposer omkring dem for at de kunne holde varmen. Alle deres ting lå og flød over hele vejen. Folk hjalp med at samle ting op, mens Olivia og jeg hjalp englænderne ind i en anden bil. De blev kørt til nærmeste hospital i Uyuni.
jeg var efterhånden noget nervøs for om vi ville nå vores bus mod La Paz kl 20. Mest pga. vores startproblemer om morgenen, men også det faktum at vi brugte det meste af en time på at skubbe bilen igang efter morgenmaden.
Vi naæde det og naæde tilmed forbi et apotek hvor vi købte sovepiller til nattens bustur. Sidste bustur til Uyuni sov vi ekstremt dårligt på, så det ville vi råde bod på. Vi vidste at vejen var ekstrem dårlig og bumpet! Vi frøs bestemt ikke i bussen – jeg sad kun iført shorts til trods for at det frøs adskillige grader udenfor. Duggen på ruderne blev til en tyk kage af is!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *