19/7-20/7 La Paz 2

Ankom om morgenen ved 6 tiden i La Paz. Vi tog en taxi ind til Majestic som vi efterhånden var blevet helt glade for – de havde både dejligt varmt bad (som er essentielt i kolde La Paz) og kabel TV som Olivia virkelig satte pris på – hun er nemlig ikke så TV vant.
Apropos TV så er hun så glad for TV at det bliver tændt i samme sekund som vi kommer ind ad døren. Selv inden toiletbesøg skal den rette kanal findes – hvilket kan tage en rum tid eftersom der er over 100 kanaler at vælge imellem.
Efter kort tid gik vi ned med vores vasketøj som efterhånden trængte godt og grundigt til en vask – Uyuni var ekstremt støvet. Vasketøjet viste sig senere at være skyld i en noget skræmmende oplevelse.
Vi havde været i supermarkedet i den anden ende af byen (ca. en times gang) og tiden var løbet fra os – vi skulle nemlig hente vores vasketøj inden kl 20 hvor de lukkede. Vi ville ikke kunne nå at gå tilbage, så vi hoppede i en taxa uden for shoppingcentret. Olivia havde allerede prajet den mens jeg ventede på at få min taske udleveret igen i centret. Uden at tænke nærmere over det hoppede jeg ind.
Jeg var efterhånden ret retningskendt i La Paz og havde en god fornemmelse af hvor vi kørte. Trafikken var meget tæt og langsom på det tidspunkt, så det undrede mig ikke synderligt at han tog en omvej – sandsynligvis op til en parallel vej længere oppe i byen. Men det gik snart op for mig at der var noget galt. Vi kom op i nogle mørke gader – tomme og uden trafik. Ubemærket begyndte jeg at omarrangere min tegnebog og at stoppe kreditkort ned i mine underbukser og efterlade et realistisk stjælbart beløb i tegnebogen.
Olivia og jeg kiggede på hinanden og vi vidste begge den var gal. Pludselig stoppede chauføren og samlede en person op. Det virkede som om de kendte hinanden. De virkede begge meget nervøse og betragtede os konstant i spejlene.
Turen fortsatte og nu i totalt forkert retning – endnu skumlere gader. Et sted stod en gruppe på 6-7 mand midt på vejen – og jeg var ret sikker på at der nu ville ske noget. Jeg fandt en glasflaske i vores indkøbsposer – klar som våben hvis situationen skulle udvikle sig. Heldigvis stoppede han ikke her.
Midt i de skumle gader kom vi forbi en internetcafe. Olivia sagde meget bestemt at vi vile af her. Jeg smed en pengeseddel og havde ingen intentioner om at vente på byttepenge. Vi skyndte os ind i internetcafeen – vi havde ingen anelse om hvor vi var. Taxæn tog derfra med hjulspind – jeg naæde lige akkurat at se at den var unummereret!!!
Det var ret skræmmende at gå rundt i det skumle kvarter for at finde en nummereret taxa ned til byen igen. Vi fandt een efter ca. 20 mins søgen og naæde lige akkurat at hente vores tøj.
Vi tog den efterfølgende dag et grundigt kig på "mercado negro" – et kæmpe marked med tusindevis af boder – imponerende hvad man kan købe af piratudgaver. Tøj, musik, dvder, ure, sko – ja stort set alt til ingen penge – men det er nok heller ikke meget værd.
Vi fik booket en tur til Pampas og Junglen. Busturen ville vare 17 timer, så vi valgte at booke et fly.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *