3/8 Quito 4

Jeg var tidligt oppe igen og på min stamcafe – igen uden sammenligningen verdens bedste morgenmad. Samlede mit vasketøj som jeg vile have klar til Galapagos. Jeg spurgte på hotellet, men de ville have svimlende 10$ for en vask, så jeg tog ind til den ny bydel og indleverede det for 1.5$!
Ved samme lejlighed slog jeg et slag forbi agenciet for at høre hvor mine billetter blev af. Her mødte jeg det italienske par fra igår – de havde en gevaldig kamp med deres billetter fordi den salvsamme mand som havde betjent mig havde lavet totalt rod i deres navne, datør mm – de havde arbejdet de sidste 2 timer på at få det fixet. Heldigvis havde jeg været så forudseende og opdaget at han var gammel og forvirret, at jeg havde dobbeltchecket alt hans papirarbejde og korrigeret ham adskillige gange!
Min flybillet var klar og jeg ville kunne hente min voucher til bådturen senere på dagen – jeg turde ikke overlade det til ham at sende den til hotellet, eftersom aganciet ville være lukket i weekenden.
Mens jeg alligevel var i den nye bydel fandt jeg en rigtig hyggelig streetcafe som jeg havde faæt anbefalet af et par danskere på mit hotel "Lennon lounge bar" – rigtig hyggelig atmosfære og udsigt ud til et kryds hvor man kunne følge gadelivet. Musikken var god og rigtigt billige og gode irish coffees – her gik hurtigt nogle timer, eftersom jeg nød selskabet med nogle hyggelige britter som sad ved bordet ved siden af.
Jeg mødte iøvrigt den fortvivlede moder og søn fra gårsdagens bjergtur – hun takkede mange gange for hjælpen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *