8/8 Floreana

Oppe tidligt til morgenmaden kl 6.45 – igen vartet konstant op af vores tjener Douglas. 3 kvarter senere havde vi en wet landing ved Corhorant Point. Stranden blev kald for den grønne stand – det var den nu ikke, men der var masser af små grønne vulkanske jern-sedimenter – dog ikke større end et par mm hver. Vi så et større udvalg af søpindsvin og søstjerner langs kysten. På vej mod den største lagune på Galapagos kom vi forbi nogle utroligt velduftende træer (holy sticks, inscents) – de duftede af en blanding af mynte og noget sødt. I lagoonen var der adskillige flamingør, men det var desværre noget overskyet og lyset var ikke så flatterende. Det var faktisk kun den første dag vi havde set fra en komplet skyfri himmel.
Ved 10 tiden var vi tilbage på yatchen, hvor vi klædte om til våddragt. Så sejlede vi ud til et undersøisk vulkansk krater kaldet "Devils Craun". Vi blev dumpet af i det iskolde vand. Jeg snorklede kun ganske få minutter inden jeg gik i båden igen. Pga kulden fik jeg den idè at hænge ud over rælingen på gummibåden iført snorkel og briller. Dette var yderst behageligt og jeg så hundredevis af fisk i alle former og farver – svømmende kun få cm fra mig. Sigtbarheden var utrolig og selv på 10m vand kunne man se bunden. Hvis man kiggede ind mod kraterkanten kunne man se farvede koreller. Utroligt imponerende – hundrede gange bedre end gårsdagens snorkletur.
Vi fik friskfanget fisk til frokost og gik i land på Floreanas vestside, nærmere bestemt Post Office Bay. Dette var en historisk bugt som blev brugt som post udvekslingspunkt for pirater. Traditionen var hold i hævd og der var stadig en postkasse. Det fungerede på den måde at man dumpede sine breve med adresser på og så går man stakken igennem og finder nogle breve til ens eget land. Dem tager man så med tilbage og enten overleverer eller sender med et lokalt frimærke. Jeg naæde lige 20 min før afgang at skrive et par breve på et par lapper papir og puttede dem i boksen. Så må vi se om de nogensinde når frem.
Vi fik en vældig historie om 3 gale ø-børe som bøde på øen i en del år. Den ene var en tandlæge som fik trukket alle sine tænder ud (for at undgå tandpine og andre komplikationer på den isolerede ø) inden han tog til øen. De 3 hadede hinanden og valgte at tage livet af hinanden.
Tilbage på båden ved 14 tiden hvor vi begav os mod nord mod Santa Cruz. De fleste tog et hvil på den godt 3.5 timers lange sejltur – de havde lovet at vække os hvis vi kom forbi hvaler eller delfiner – dem var der dog ingen af.
Efter aftensmaden tilbragte vi alle 16 mand aftenen med et par utroligt underholdende festlege (fantasi-gæt og stemningsgæt). Der var udsigt til en rolig aften eftersom vi lå for anker ud for en lille havneby "Puerto Ayora" om natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *