20/8-21/8 New York

Vi kom planmæssigt afsted fra Lima og var i Newark lifthavn ved 8 tiden om morgenen. Efter lidt spørgen frem og tilbage fandt vi et 15$ tog ind til Manhatten i New York. Man skal lede længe for at finde at så surt og ligeglad personale – spørgsmål blev mere besvaret fordi de skulle og ikke fordi de havde lyst. Da vi f.eks spurgte togkonduktøren hvorfor han tog vores billet istedet for at klippe den, vendte den 150kg tunge mand sig blot rundt (uden at have haft øjenkontakt) og mumlede noget i retningen af, at det ikke var hans ansvar at fortælle, men at vi kunne henvende os i informationen!
Inde fra Penn Station begyndte vi at gå sydpå ned ad broadway. Vi var ikke så imponeret over gade og efter 45 min kunne vi godt se at det var urealistisk at gå helt ned til The Battery (som ligger i den sydlige del af Manhattan). I undergrundsbanen mødte vi den eneste tiltalende amerikaner vi snakkede med. Hun var utrolig hjælpsomog gik ligefrem ud af sit sikkerheds-bur for at tale med os. Det endte med at hun lukkede os uden om billetmaskinen og dermed gav os en gratis tur!
På sydspidsen af Manhattan gik vi ned til The Battery som var en noget patriotisk mindepark. Herfra kunne vi se frihedsgudinden en lille kilometer væk – det var noget gråt og diset, så man skulle kigge godt efter for at få øje på hende.
Derefter gik vi turen op til Ground Zero, som stadig blot var et hul i jorden med en masse afspærringer og bygningsarbejdere omkring. Til sidst gik vi en tur på Wall Street som også var lidt skuffende – store grå bangbygninger (Dog med stars and stripes udenfor) og en masse slipsedyr.
For at være på den sikre side, begyndte vi at tænke på at finde lufthavnen igen da klokken var 14.30 – vores fly havde afgang ved 18 tiden. Vi var i lufthavnen kl 16. Flyveren var forsinket 1 time, men vi indhentede den og var planmæssigt i Kastrup kl 7.30.
Vi blev mødt i bedste Olsen Banden-stil af af Sussi (Hannes mor), som stod og viftede med et danebrog. Så tog vi ellers toget sammen 8.40 og var efter 4.5 time og 5 halve skiver rugbrød i Holstebro. Her blev jeg mødt af min Mor, moster, onkel og fætter.
Det var en helt underlig fornemmelse at være i Danmark igen! Der kommer nok en lille opfølgning med tanker og reflektioner lidt senere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *