Jeg var lidt træt igår, så derfor gik jeg tidligt i seng. Sascha gik ud for at få en øl. Derfor vågnede jeg også tidligt ved 7 tiden. I den tro at Sascha festede til sent på natten, valgte jeg at tage på et lille trek op af "Queenstown Hill Climb" – en tur der var opgivet til 2 timer, men som jeg tog på lidt over en time. En halvstejl tur op gennem en utrolig flot tæt skov. Den var faktisk så tæt, at det næsten virkede som om at det var tusmørke. Skovbunden var så blød at det føltes som at gå på en pude. Ind imellem kunne byen og vandet skimtes gennem trærne. På looptracket omkring toppen var der frit udsyn ud over bjergene på begge sider af vandet.
Da jeg var næsten nede igen mødte jeg Sascha, som sjovt nok havde fået samme idé til en vandretur. Hun var dog lidt ked af, at jeg ikke vækkede hende. Hun valgte dog selv at gå trekket mens jeg tog gåturen op til toppen af gondolbanen i den anden ende af byen. En 45 minutters meget hård tur – meget stejlt hele vejen. Til gengæld var udsigten fænomonal og vejret var godt, så søen fremstod ekstra blå fram toppen.
Ved svævebanen var det muligt at blive hævet yderligere 100m op, for derefter ved tyngdekraftens hjælp at køre ned i nogle specielle motorløse gocart lignende biler. Det skulle selvfølgeligt prøves. Imponerende fart kombineret med en fantastisk udsigt hele vejen ned.
Istedet for at gå ned, tog jeg gondolerne. Lige ude foran vores lodge mødte vi Sarah fra Californien (hende havde vi stødt på et par gange før). Vi tog en rundtur i byen og forsøgte vi at få styr på vores tur ud til Milford Sound og Doubtfull Sound.
Det lykkedes os at få overtalt Sascha til at tage et skydive (det havde jeg jo prøvet før og 500NZ$ lød ligeså ekstremt som selve springet, så muligvis bliver det til en hangglider tur for mit vedkommende istedet). Mens jeg ventede på Sascha skulle komme tilbage, tilbragte jeg tiden på en rigtig hyggelig fortovscafe, hvor jeg fik smagt lidt mere af den lokale bryg. Denne gang Speits Ale.