2/2 Wanaka1

En rigtig syvsoverdag hvor vi først kom fra hostellet ved 10 tiden. Inde i Wanaka fandt vi et kæmpe supermarked hvor vi fik provianteret til dagens tur.
Vi begav os ud af Mt. Aspiring Road for at trekke på Rob Roy Valley track. Grusvejen blev mindre og mindre og konstant af ringere beskaffenhed. Da vi havde kørt omkring 40 km bemærkede vi at tankmåleren stod faretruende lavt. Ligeledes fik vi mistanke om, at at vi måske var kørt forkert. Derfor kørte vi ind forbi en mountain station, som desværre viste sig ubemandet, til trods for at der holdt adskillige biler parkeret udenfor den ellers velfriserede have.
Vi besluttede os for at vende om. På hjemvejen fik vi ellers bekræftet af en modkørende bil, at vi faktisk havde været på rette vej. Med nerverne på ydersiden kørte vi tilbage til Wanaka med konstant lysende fuellampe. Vi nåede heldigvis frem på de sidste dampe i tanken.
Stædige som vi var fyldte vi tanken og tog derud igen. Ca. 1 times kørsel på ekstremt dårlig vej med masser af dybe vandløb som skulle passeres. Selve trekket var imponerende med en del udsigter til Rob Roy Gletcheren. En stor del af turen foregik langs en brusende flod. Nær toppen løb vi på 5 isrælere som, venlige som de var, lavede kaffe til os over deres gasblus. Efter ca. 45 minutter overvejede vi, om vi skulle gå helt op til gletcherne. Vi mente at det nok blev for sent. Nedturen gik rigtigt hurtigt, da de forreste eksmilitære isrælere satte et imponerende tempo.
Ved 18 tiden var vi nede igen og måtte tilbage af samme dårlige vej. Jeg var utroligt træt – det var Sascha og Sarah egentlig også, men de besluttede alligevel at tage i by sammen med isrælerne. De var først hjemme ved 4 tiden om morgenen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *