Var oppe kl. 6.00 idet vores bus til starten af Tongariro crossingen gik kl. 7. Ca 7.30 var vi ved Pukeonake carpark hvorfra trekket startede. Vi havde godt nok hørt at trekket var meget besøgt, men opbudet af busser kom alligevel noget bag på os. Jeg tror der holdt over 20 busser med hver 50 mand, hvilket giver en hel del folk på trekket.
På turen gennem Soda Springs og op til South Crater stod vi nærmest i kø for at komme frem. Næsten for meget af det gode! Så vi tog beslutningen om at bestige det højeste af de 2 vulkanske spidser for at slippe af med folkemængden.
Der var en stigning fra South Crater (1600m) til toppen af vulkanen som er kendt fra ringenes herre, Mt. Ngauruhø (2287m)! Der var overhovedet ingen stier, så vi måtte selv finde vej op af den ekstremt stejle bjergside, som mest bestod af løst grus og aske. Derfor gled man konstant ned for hvert skridt man tog.
Efter 1.5 time var vi på toppen og spiste frokost med en nærmest syrealistisk udsigt ud over krateret og adskillige søer hele vejen op til lake Taupo! Blot 100 meter fra os steg der svovlholdig damp op fra bjergsiden. Nedturen tog kun 25 minutter, idet man småløb og rutchede på samme tid ned af den ca. 35 grader  super porøse bjergside. Ud af de daglige ca. 1000 mand på ruten (læst i LP) var vi kun en lille gruppe på 20 mand som tog turen op ad Ngauruhø 🙂
Turen gik nu forbi Emerald Lakes – 3 søer med neongrøn farve fra de vulkanske aktiviteter. Resten af turen ned til Ketetahi Road gik vi i raskt tempo, da vi var kommet bagefter i tidsplanen – vi nåede dog heldigvis den sidste bus 16.30.
På trekket så vi en del tilskadekommende – Jörn hjalp ligefrem én som havde brækket en finger med at lægge en bandage.
Tilbage i National Park valgte vi at overnatte på Harwards lodge – vi fandt dog ejeren yderst usympatisk. Om aftenen fik jeg vasket tøj mens jeg nød 1/2 time i spa-bad – fantastisk til de ellers ømme muskler efter turen. 8 danskere som jeg også mødte på crossingen bøde tilfældigvis også på dette lodge, så jeg fik snakket lidt dansk igen. Sjov som man næsten er begyndt at tænke engelsk.