24/2 Russell 2

Op kl 6.30 for at komme med færgen kl 7.45 til Paihai – en ganske kort tur for at spare små 100km’s kørsel. Da det var ebbe gik jeg turen hen til Coastal Kajaks rundt langs stranden på stenene.
Vi var 10 mand som alle skulle udstyres med kajak, redningsvest, pagaj og skørter. Ca. 9.20 begav vi os ind i en utrolig smuk bugt. Dyrelivet var imponerende – i det klare vandså vi mange fisk. Masser af fugle kredsede rundt om os, fuldtstændigt ligeglade med vores tilstedeværelse. Fiskehejrer, lappedykkere og mange andre arter var så nær at vi næsten kunne røre dem.
For enden af bugten kom vi til et vandfald, hvor vi gjorde holdt og vi fik the og småkager.
Så gik turen igennem tæt mangroveskove – imponerende at sejle under noget så tæt som tilmed lever i saltvand. Rødderne fra de store trær stak op af vandet overalt. Desværre blev det ikke til nogen billeder, idet risikøn for at kæntre i den forholdsvis ustabile havkajak, var ret stor. Efter 4 timer var vi tilbage, men jeg havde meldt mig på en heldagstur, så jeg fortsatte med 2 andre og så vores guide David.
Det var efterhånden begyndt at blæse op, så mine arme var ret lange efter yderligere 3 timers sejlads! Guiden var rigtig venlig og fortalte en masse om vegetationen og historien bag  masser af steder i området.
Om aftene begyndte det at regne, da jeg gik aftenstur. Så den blev ret kort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *