Oppe 6.30 for at krydse grænsen til laos. Efter morgenmad på tearassen
med udsigt ud over floden til laos på den anden side. Der var forbavsende
koldt – næsten så meget at jeg begyndte at fortryde at jeg efterlod en
del varmt tøj i bangkok.
i fulgtes langs flodbredden (sascha, claudia og john) op til
immigrationskontoret for at få stemplet vores pas til udrejse. Så tog vi
en langbåd over til Laos – blot en tur på 5 min, men solopgangen var
herlig. I Huay Xai skulle vi gennem en vældig bureaukratisk process med
stempler, foto, betaling mm. for at få vores 30 dages visum. Efter en
lille time og 200kr fattigere kunne jeg veksle 7000 bath(1200kr) til
omkring 2 millioner Kip.
Igen tog vi tuktuk til busstationen og erfarrede at vores langsomme
grænsekrydsning havde bevirket at vi missede vores første bus til Luang
Nam Tha. Så Sascha og jeg tog tuktuk ind til byen igen for at slå tiden
ihjel indtil vores bus gik 11.30. Vi købte nogle sandwiches mens philip
og claudia passede på vores bagage. Jeg nød virkelig turen på 20min
(til 7kr) tilbage – utrolig fredelige og hyggelig omgivelser – langt bedre
end thailand.
Tilbage på busstationen var vores rygsække væk og der var intet spor af
philip og claudia! De var ikke på taget af den bus vi regnede med kørte
til Luang Nam Tha! Så vi blev godt nervøse. Heldigvis viste det sig at
de havde smidt bagagen på den rigtige bus og gaæt over på den anden
side af gaden for at spise – pyha 🙂
Vi stoppede 2 gange på de ca 6 timer det tog at køre 100km. Den ene af
gangene glemte chaufføren 2 passagerer! Vi blev senere holdt hen af
politiet som havde sørget for at transportere dem op til os igen.
Efter 6 timer på den ringeste bustur jeg endnu har prøvet var vi endelig
fremme. Vejen var så hullet og snøt at man mere eller mindre skulle
holde fast for at blive på sædet. Når det gik opad kunne den stakkels
motor kun føre os frem med 10 km/t.
Vi valgte at bo på Many Chang guest house – en rigtig god standard. Fik
aftensmad på guesthouset  – fik låp som er en af deres nationalretter.
Smagte faktisk ret godt. Fik Beerlao som er deres lokale øl – udemærket
men ikke noget specielt.
Til gengæld var lao-kaffen rigtig god som vi fik på et lille coffee
house. Her faldt vi i snak med Poul fra Cananda.