8/3 Luang Nam Tha 2

En fredelig og rolig morgen – man fornemmede at være kommet på landet
idet man vågnede ved hanegal kl 5. Men jeg fik dog sovet til kll 7 alligevel. Dejligt uforpligtende ikke at skulle nå noget bestemt. Vi gik en tur rundt i den lille by for at se hvad den havde at byde på. En noget søvnig by uden det helt store at byde på.
Omkring middag mødte vi morten (een som sascha havde aftalt at mødes med i laos – han var taget med natbus fra vientienne). Vi fik lidt mad på et lille marked for de lokale. Over middag lejede vi cykler og kørte igennem nogle små landsbyer lidt nord for Luang Nam Tha.
Fantastisk at opleve de lokale på så nært hold – aldrig har jeg mødt
så rolig og afslappet stemning. Alle vinkede, smilede og råbte Sabaidii (hej) når vi passerede dem på den hullede og støvede grusvej.
Vi kom gennem Hauana Village og  Nam Doc på vejen ud til nogle vandfald.
Selvom der ikke var meget vand i faldene kunne man se at de forsøgte at gøre det til en touristattraktion med nybyggede brør og platforme. Der var en vældig feststemning derude blandt de lokale.
Vi blev budt på øl og skulle åbenbart helst være med på deres fotos.
Det viste sig at være national kvindedag – så alle mændene var ude og feste.
Ved vandfaldene gik vi rundt en times tid i en lille landsby blandt dyr og
legende børn. En meget speciel oplevelse.
Vi forsøgte at finde en vej tilbage til byen, hvor vi skulle passere endnu flere små landsbyer, men vi endte istedet blindt ved en flod. Her lå vi og snakkede
og nød den svage brise, som fik nogle kæmpe blade til at ramme jorden med nogle højlydte bump.
Ved 5 tiden var vi i byen igen, hvor jeg lige fik vasket det værste sand
(fint som cement og helt rødt) af. Aftenen tilbragte vi på vores "stam coffee house" og senere på taget af vores guesthouse.
Sebastian og Klara fra belgien sluttede selskab med os. Alt i alt en dejlig afslappende dryssedag oven på de foregaænde dages transport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *