Efter en god nats søvn, til trods for at sengen med spånpladebund og
1/2cm tyk maddress lignende substans, kunne jeg stå op til en dejlig
morgen. Hvis ikke jeg var vagen, så blev jeg det definitivt da jeg kom
under bruseren – det sætter ordet koldt i et helt nyt perspektiv!
Formiddagen gik stille og roligt på restauranten.
Ved 11 tiden begav vi os ud til en grotte 45 min væk. Vi fulgtes med
belgieren Sascha (samme navn, men hankøn, mødte ham nogle dage forinden
i Luang Nam Tha). Det viste sig hurtigt at vi havde en fælles
kamerainteresse – så snakken flød hurtigt.
Vandet ved grotterne var desværre ikke rigtig dybt nok til at man kunne
andet end at soppe lidt. Ved en lille flod vi skulle krydse gjorde vi en
times holdt, hvor jeg meget betaget fulgte en mærkværdig dans af
hundredevis af sommerfugle. Videre gik turen over adskillige udtørrede
rismarker forbi en kæmpe flok af vandbøfler.
Vi havnede i en lille landsby hvor de lokale væltede rundt, fordi der
lige havde været bryllup (hvilket åbenbart medfører en masse laolao på
bordet). På byens eneste restauration, som ikke var andet end et
forvokset ristørringsskur, fik vi lidt at drikke mens vi snakkede med en
flok turister.
Vi blev noget svedige af hjemturen, da den foregik i den værste
eftermiddagshede. Aftensmaden (og dermed resten af aftenen) tilbragte vi
på restauranten ved siden af. Værten var ualmindelig venlig og ivrig
efter at snakke. Hans søn var imponerende god til engelsk og fransk – så
han fik en plads ved vores bord.