19/3 Luang Prabang 4

Jeg var ekstra tidligt oppe nogle gange idet maven ikke havde det særligt godt. Dog havde jeg det ikke lige så skidt som Sascha, der havde voldsomme mavekramper. Lidt underligt at vi alle 3 havde faæt det, specielt da vi ikke kunne komme i tanker om andre fællesnævnere end drikkevandet fra flaskerne.
Da ingen af vore maver var stabile nok til en lang bustur uden toilet, besluttede vi os for at drysse rundt i byen. Vi spiste såmeget vestligt mad vi kunne opdrive for at skåne maven.
Om aftenen løb morten og jeg på James igen, så vi fik en øl med ham og hans nye rejsekammerater. Jeg ved ikke om det var øllen der gjorde min mave bedre – det vælger jeg i hvert fald at tro på.
Emne: Himmel. Tørkeperiode i Laos er ensbetydende med markafbrændinger. Dette bevirker at alt det flotte landskab indhyldes i dis og tåge. På den ene side giver dette nogle helt utrolige stemningsfulde bjerge, som langsomt forsvinder ud mod horizonten. På den anden side stjæler den farverne og kontrasten fra det flotte landskab.
Når solen er på sit kraftigste, synes den kun som en orange rund skive på himlen som har en intensitet der gør at man uden problemer kan kigge direkte mod den. Jeg savner blå himmel – higer efter alle de neuancer som den danske kan have. Det er først når man savner den at man husker dens forskellighed. Den dybe blå på en frostklar vinterdag. Denlyse om sommeren, den nærmest cyanfarvede i horizonten. Solnedgangene som ikke bare viser sig som den præcis samme orange farve hver aften, men istedet i et sandt sammensurium af violette, røde, gule og blå farver.
Jeg svaner at vågne ved at solstrålerne rammer mig i hovedet fra en klar blå himmel. Har ikke set antydningen af blå himmel i 3 uger nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.