Spiste morgenmad med Sascha og Morten på en lille cafe lige over for vores guesthouse. Sascha og jeg fik sagt farvel til Morten som ville blive nogle dage ekstra i vang Vieng. Kl. 9. tog vi en minibus til Vientiene.
Turen tog små 4 timer og hovedvej 13 var forbavsende god. I bussen mødte vi anders som studerede økonomi i bangkok – fint med lidt nyt danskt input.
Det var svedende varmt i Vientiene, så man blev god fugtig og svedig af at lede efter et guesthouse til fornuftige penge. Vi gik ind på et rejsebureau, hvor jeg købte en flybillet til Siem Reap i Cambodia og sascha forhørte sig til en bustur til pakse (10000 islands). Jeg besluttede at dem ville jeg hellere undvære end at misse Angkor Wat.
Efter sen frokost valgte jeg at tage med en lokal bus ud til Buddapark som angiveligt skulle ligge 25km uden for byen. Vejens beskaffenhed gjorde at turen tog henved 1.5 time. Jeg var noget usikker på om jeg kunne blive sat af det rigtige sted, eftersom de lokale i den stopfyldte bus ikke kunne et ord engelsk, og kun nikkede smilende når jeg forsøgte at udtale stednavnet med min bedste laos-udtale. Da de endeligt stoppede chaufføren for mig, var det in the middle of nowhere og jeg var noget i tvivl om det var rigtigt! Et mikroskopisk papskilt på en pind viste med en pil at jeg var på rette vej.
Stedet var højest ejendommeligt – hundredevis af budda og vishnu figurer stod tæt i en stor park. Hovedattraktionen var en kæmpe kugle (30m i diameter) man kunne vandre rundt i med et underligt gangsystem og trapper – omgivet af hundredevis af buddafigurer.
Jeg var dog lidt utryg ved hjemturen. Forruden i bussen var totalt smadret og med hundredevis af revner. Derud over blev vi ramt af en særdeles kraftig og langvarrig tordenbyge. Ikke særligt betryggende når chaufføren ikke kunne bruge sine vinduesviskere og man ved at der på vejen var bunkevis af 30cm dybe huller!
Anyway mødtes jeg med Sascha og fik aftensmad. Vi faldt i snak med 4 andre danskere ved bordet. Gik tidligt i seng (10.30) for at komme op til morgendagens flyver