30/3 Phnom Phen 4

Var oppe ved 8 tiden – som oget af det første gik Adam og jeg ind på et rejsecenter. Jeg besluttede at købe busbillet direkte til Bangkok til den efterfølgende dag. Adam ville videre til Shianoukville. Jeg fik sagt pænt farvel til ham.
Zack havde vi mistet i forvirringen et par dage forinden pga. en fejl indtastning i min telefonbog fordi det skulle gå så stærkt. Sammentræffetville at Zack og Adam med al sandsynlighed ville mødes i Shianoukville, da det endelig lykkedes mig at få en sms igennem til ham.
Jeg valgte at benytte den kølige formiddag (32 grader i skyggen viste et lokalt termometer) til at gå ud til Grand Palace – et af de flotteste bygninger jeg endnu har set – velholdt ud over det sædvanlige og spækket med guldornamenteringer.,
De aller varmeste timer tilbragte jeg foran tv’et i mit airconditionerede værelse – efterhånden ved at være rigtigt længe siden jeg har set tv. Om eftermiddagen spadserede jeg rundt i byen for at få en fornemmelse af den. Børnene kunne huske mig fra sidste aften og var klar til at spille videre på gårsdagens jokes.
Dagens emne: Trafik. Utroligt at noget så regelløst kan fungere så godt. Eneste synlige regel er at der er højrekørsel. Der er et konstant flow hvor alle tilsyneladende tager hensyn til hinanden. Hemligheden er at man aldrig gør noget uforudset – langsomme baneskift og ellers holder man sin retning og hastighed.
Det samme gælder fodgængere. Man finder et lille hul i trafikken og begynder at krydse vejen – efterhånden som man når længere frem og stadig holder øjenkontakt med trafikanterne, skabes der helt automatisk hul til een. Havde man gjort noget lignende i Danmark havde det øjeblikkeligt medført katastrofeopbremsninger og med al sandsynlighed en død fodgænger.
Første gang man står ved en traffikeret vej og skal krydse den, tror man at det er umuligt – men efter at have luret de lokal af, er det faktisk ret nemt… det er næsten på grænsen til at føles sikkert.
Det er yderst sjældent at der er behov for horn. I kryds er der ingen vigepligtsregler. Billister fra forskellige retninger tilpadser blot hastigheden så de ikke ramler i hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *