Vågnede 7.30 – burde have sovet noget længere, men kombinationen af stor mængde vandpibe og alkohol gjorde nok udslaget. Anyway mødte jeg Sascha ved morgenbuffeten kl 9. Fik sagt farvel til hende, da hun idag tog til nepal. Jeg havde først billet til d. 3.
Jeg tog ind på Khosan Road og fik en times thaimassage og en efterhånden noget tiltrængt klipning. Over middag tog jeg ind til Siam Square for at forhøre mig, om jeg kunne få fototilladelse til nogle af de superfede shoppingcentre. Selv om jeg var blevet stillet det i udsigt dagen forinden, at det var muligt at rekvirere tilladelse, var det desværre uden held. Rigtigt ærgeligt fordi der var så mange fede muligheder indenfor. Istedet fik jeg den bedste bøf jeg nogensinde har smagt i hele mit liv på Outback Steakhouse i skycenter. Da jeg kom ud derfra stod der en person som næsten virkede som om han ventede på mig. Han præsenterede sig og spurgte hvor jeg kom fra. Sjovt nok havde han en søster som skulle arbejde 2 år i Danmark som sygeplejeske. Pludseligt ringede hans telefon og 1 min senere kom endnu en søster til syne på rulletrappen foran os. De inviterede mmig hjem om aftenen, fordi de gerne ville have mig til at fortælle den kommende sygeplejeske om Danmark. Jeg følte at der var noget muggent ved situationen, så jeg kom med et par gode undskyldninger hvorfor jeg ikke kunne. Jeg havde på fornemmelsen at det måske drejede sig om penge, eftersom det første han kommenterede da jeg kom ud fra restauranten, var at de havde nogle gode og dyre bøffer på outback steakhouse.
Lidt nedtrygt over ikke at kunne tage billeder besluttede jeg mig for at se en film (dog ikke så luksuriøst som igår). Det var en god måde at undslippe de 39 grader udenfor som termometeret viste! Lidt pussigt at man inden filmen går igang spiller en hyldest til kongen, hvor det forventes at alle i salen står op, de godt 2 minutter den varer. Filmen Ghostrider var virkelig en omgang hø – så ringe at man kunne vende det til den sjove side og grine af den, selv om det bestemt ikke var tiltænkt.
Da filmen var færdig, var det ved at blive mørkt, så jeg fortsatte forbi Paragon ad et vældigt stisystem. Der var et par fine skylines i skumringstiden at se derfra. Ved godt 8 tiden var jeg tilbage på bureauet og fik pakket om til nepalturen. Tog lige ned i byen og fandt en billig northface kopitaske, som jeg kunne bruge til opmagasinering på bureauet.