7/4 Bustur til Besi Sahar.

kl lidt i 8 blev jeg hentet af min guide Debendra på hotellet (Diplomat hotel). Vi tog en taxi ud til busstationen gennem tæt morgentrafik. Vores bus skulle egentlig gå 8.30, men den var forsinket 3 kvarter fordi chaufføren glemte at dukke op. Turen ud af Kathmandu gik hurtigt i stå og vi havnede i en 1.5 times lang kø, hvor vi stort set ikke rørte os ud af flækken. Den friske bjergluft, som jeg havde set frem til, mærkede man desværre ikke meget til, eftersom den ene tonstunge lastbil efter den anden pustede sort røg ind gennem bussens åbne vinduer.
Senere havde vi en punktering på 2 hjul samtidigt, så alle passagerer gik op til den nærmeste landsby og ventede mens chaufføren fik lappet begge hjul.
Fremme ved 18 tiden i Besi Sahar var jeg godt træt – mest i ørene fordi bussens radio kun havde een indstilling – så højt at det sang i ørerne (lidt som til en livekoncert).
Jeg fulgte med Debendre over til en af hans venners restaurant og fik en øl sammen med ham og et par andre guider.
Tilbage på guesthouset spurgte min guide om det var ok for mig at han besøgte nogle venner i landsbyen. Man følte næsten at han var en slave, når han behøvede at spørge om den slags.
Under aftensmaden faldt jeg i snak med en isrælsk far/datter som skulle på en 11 dages tur op til Jomson. Vi blev enige om at følges i hvert fald den første dag, og så tage den derfra.
Trods det faktum at det burde være tørkeperiode, så både regnede og tordnede det det meste af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *