En herlig og utrolig klar dag fordi regnen igår havde renset luften. De første km af vores trek nordpå kunne man se Anna Purna 2 fra sydsiden stikke op over alle de andre omkringliggende bjerge. Næsten 8km højt og næsten dækket 100% med sne på toppen.
Tempøt var højt – lige i overkanten. Ikke så meget fordi det var hårdt, men det var svedende varmt og et fotostop betød at man skulle bruge ret lang tid på at indhente dem igen. Første del var ret fladt og lå i ca. 850 meters højde. Vi passerede Bhulbhule og spiste frokost i Ngadi – et sted med en utrolig hyggelig have. Det gjorde ikke så meget at det tog dem 1.5 time at lave vores 10 stk momo’s (en slags lokal mini forårsrulle). At smagen så ikke stod mål med tilberedelsestiden, kom så ikke som en stor overraskelse med mit held med nepalisisk cruisine.
Så gik det ellers stejlt opad resten af turen op til Bahundana. Et dejligt varmt brusebad og en ny t-shirt var virkelig det der satte prikken over i’et på dagen. 20 efter begyndte det at regne – vi måtte være gaæt meget hurtigt, eftersom folk stadig kom vandrende til byen i øsende regnvejr 1.5 timer efter os!
Hele aftenen gik med at spille kort med isrælerne – fik lært hele 3 nye spil den aften.