Vågnede igen tidligt, så vi var på farten kl 7.30. Vi tog upper trailet mod Manang, som efter sigende skulle være langt det smukkeste. Eneste lille hage var at turen startede med en 500m ekstremt stejl stigning – nådeløs og uden ophold af nogen art. De efterhånden 3700m vi kom op i, begyndte at vise sig på mit åndedræt. Heldigvis var Debendra god til at sætte farten (måske ud fra lyden af mit åndedræt). Efter en time var vi oppe i Gyaru, hvor vi fik en velfortjent the-pause. Trekket fra Gyary var rimeligt fladt, men med den mest fantastiske udsigt man kunne forestille sig. Det meste af vejen kunne man se Anna Purne 2, 3, Gangapurna og Lamjung – nogle af de højeste sneklædte bjerge i verden. Det meste af vejen gik på en smal sti på en stejl bjergside.
De sidste par kl inden vi stødte på lower trailet, gik vi gennem et stort område granskov – duften af frisk gran var overvældende stærk.
Spiste frokost i Braga, en lille flække kun 45 min fra manang. 12.30 var vi i manang (3500m) – en forholdsvis stor by. Så stor at den faktisk havde 2 "biografer". Kl 15 tog jeg ind på rescue station og hørte en times foredrag om AMS, HACE og PACE. Meget lærerigt og interessant. Masser af information om biologien bag højdesyge.
På vores "luxus" hotel mordet jeg en hollænder Ruud, som jeg valgte at gå i biografen med og se filmen "into thin air". En ret god film om en ekspedition til everest som gik galt.
Meget apropos højdesyg så gik jeg i seng med let hovedpine.