Havde igen planlagt at leje en båd, så jeg fik igen frokost på Boomerang – næsten obligatorisk, eftersom det sted har en helt særlig beroligende virkning på een. Kom til at sidde ved siden af en englænder, så hurtigt blev klokken 12, fordi snakken gik godt. Hun havde bøt et år i Nepal og fungerede som engelsklærer. Igen gjorde vejret og det sene tidspunkt at jeg opgav bådturen og istedet fik jeg byttet min "the climb" bog med Michæl Mores kontroversielle bog "stupid white men". Han er definitivt en forfatter jeg vil læse mere af! Totalt opslugt hærgede jeg et par cafeer det meste af dagen.
Hen mod aften havnede jeg dog på tagtearassen på mit hotel. Faldt i snak med et par isrælske piger som dagen efter tog et 3 dages trek mod peenhill (3300m). De var panisk angste for højdesyge og havde derfor købt et arsenal af diamox. Men jeg kunne berolige dem med at sandsynligheden for at de havde højdesygeproblemer i den ringe højde, var lige så stor som at blive ramt af lynet.
Bortset fra det var det en virkelig afslapperdag oven på de 2 foregaænde dages drama.
Dagens emne: Hellig Ko. Overalt i byer som Kathmandu og Pokhara vandrer der køer rundt i gaderne. Køerne betragtes som hellige og må ikke røres. De lever oftest af græs i kanterne og skrald i fortorvsrenderne. Om morgenen fodrer folk dem med evt. grøntssagsrester fra husholdningen. Ofte er de til stor irritation for trafikken og er ret langsomme til at reagere på den typiske hornmusik.
Indimellem spiser de gadehandlernes blomster/frugtudstilling i butikkerne, hvilket hurtigt får en butiksejer op på dupperne med høje råb og fakter. Alligevel når de aldrig længere end til fakterne, eftersom de er hellige og ikke må røres. Utroligt at de er i live når man tænker på at de spiser stort set alt fra plasticsække til bølgepap!