10/5 Zhangmu

Stod op 5.15 og gjorde mig klar. Skulle egentlig være hentet af Asahi bureauet 5.45, men han var der allerede 5.35 da jeg skulle betale hotelregningen og få opbevaret min bagage – så det blev lidt stresset. Jeg trøde egentlig det var en taxipickup, men det viste sig at han kom på cykel og jeg bare skulle følge efter så godt jeg kunne til busstationen, som heldigvis ikke var ret langt væk.
Vi var 18 mand som havde faæt gruppevisa til Tibet. På bussen faldt jeg i snak med 2 danske piger og en hollænder. Turen gik til Kodan, den nepalesiske grænseby op mod Tibet. Turen i jeep føltes ret halsbrækkende, farten var høj og de 200m stejle skråninger på vores venstre side gjorde ikke følelsen mindre – og stadig havde jeg min udskridning fra NZ i baghovedet. Vores jeep lavede konstant udskridninger med bagenden i svingene. Desværre var det ret skyet, diset og småregnen tog meget af udsigten.
Der var det sædvanlige bureaukrati ved grænsen, lidt kompliceret af at vi blev parret sammen med tilfældige personer på vores visa. Jeg var havnet sammen med spanieren Alberto som ikke var særlig god til engelsk. Papirarbejdet tog 1.5 times tid.
Så begyndte gåturen op mod Zhangmu, indtil vi stødte på vores jeeps, som skulle være vores fremtidige transport i Tibet.
Vi gik ind og ud mellem en kæmpe kø af biler og osende og dyttende lastbiler. Det var noget af en prøvelse ikke at blive mast eller skubbet ud over skrænten af bilerne! Vi gik henmod en time inden vi stødte på dem. Jeg var pludselig meget glad for at jeg rejste letvægt med kun 7kg taske. Tro mig, de fleste i gruppen var godt svedige efter at have båret deres tunge rygsække den lange stejle vej.
I Zhangmu blev vi modsat planen natten over, fordi der var vejarbejde på vejen til Nyalam. Planen var at starte tidligt næste morgen inden vejarbejdet startede. Jeg blev indlogeret i et 6 personers dormroom. Delte værelse med østrigeren Erik og amerikaneren Donald (Don), der tilfældigvis havde fødselsdag samme dag og år – Erik havde taget en falske Red label Whiskey med, så det blev til et par sjusser for at fejre de to fødselarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *