10/6 Culca Canyon 3

Vågnede ved mit vaækkeur kl 3 – havde sovet helt fantastisk – modsat Hanne som var blevet holdt vågen af et par hunde som sloges det meste af natten. Jeg havde ikke hørt dem på noget tidspunkt, så jeg må nok være blevet hærdet fra Asien, hvor man ofte blev udsat for den slags.
Det var lidt af et hårdt slag for mig, at vi ingen morgenmad fik inden vi begyndte at trekke – jeg kunne mærke at jeg manglede energi. Så de 2 timer jeg havde sagt til guiden at jeg kunne gøre det på, skød jeg en hvid pil efter og valgte at følges med gruppen. Turen var en stigning på 1100 højdemeter, så det var skønt at vi ikke gjorde det i stegende sol. Det tog ca 2 timer og 40 min og på toppen ventede bjerggeden Johnny. Det var dejligt stjerneklart og halvmåne på turen, så man kunne have gaæt op uden pandelamper – men det var nu rarere med lidt ekstra lys.
På toppen fik vi morgenmad i Cabanaconde i en lille overfyldt restaurant, hvor alle de andre trekkinggrupper åbenbart også spiste. Der var kamp om siddepladserne i den overfyldte lokalbus mod Cruz del Condor. Lokalbus var måske så meget sagt eftersom 3/4 var turister. Det lykkedes vores gruppe at få siddepladser til den 50 min lange bumpetur.
Cruz del Condor var ikke andet end et udsigtspunkt til den dybe kløft. Et imponerende show fra naturens hånd i form af 9 kæmpe kondorer som kredsede omkring kløften, mødte os da vi ankom. Kondoren er ikke nogen køn fugl, men der var nu noget magisk over de bevægelser den gør med sit gigantiske vingefang på 3m!
Endnu en stopfyldt bus ud til en lille by, hvorfra vi tog en taxi ud til nogle varme kilder. Det lykkedes os at få proppet 7 mand foruden chaufføren samt fuld oppakning ind i den lille personbils store taxa for at spare 10 soles fordelt på 7 mand. Vi fik en god time i det yderst lækre vand inden vi tog bussen tilbage til Ariquipa. Det helt store samtaleemne var musikken som vi skød til at være en blanding af plattysk, hollandsk, schweisisk og måske hebrærisk.
8.30 var vi i Ariquipa og vores gruppe besluttede at mødes i byen om aftenen til lidt mad og et par øl. Johnny skulle videre med bussen til Lima, så det blev uden ham. Efter lidt forvirring omkring mødestedet lykkedes det os at finde sammen. Vi havde en ekstra svensker Robert med fra Hostellet.
Efter sa meget vandring uden kød hungrde vi godt og grundigt efter det. Vi fik vores lyst styret med nogle gigantiske saftige og velsmagende bøffer. Noget af det bedste kød jeg længe har faæt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.