Vågnede tidligt idet australieren sov så højlydt at selv jeg ikke kunne sove mere – og det siger ikke så lidt! Så kunne jeg jo lige så godt gå i bad og spise morgenmad. Desværre betød det at jeg stod på gaden, checket ud kl 8.30 og vores bus mod Cusco gik først kl 20. Hanne ville gerne undersøge muligheden for et evt. spanskkursus, så vi valgte at tilbringe dagen hver for sig.
Eftersom jeg efterhånden havde set det der var værd at se i Ariquipa, valgte jeg at internet/cafe/restaurant-surfe. Hemligheden her er at strække en kop kaffe eller en øl så lang tid at man når en god bid i sin bog. Jeg fik tygget en god bid i den "hunter s. thompson lignende Off the rails in Phnom Penn" bog jeg havde købt i Cambodia, men aldrig faæt læst.
Jeg landede i en lille hyggelig gade lige bag katedralen lige over middag. Jeg kom ubevist til at sætte mig ved det bord hvor en touristfangerkvinde holdt til. Hun hed Olivia, var 26 år gammel og ualmindelig charmerende. Vi kom hurtigt i snak og det viste sig at han havde været engelsklærer, så hendes engelsk var uovertruffent godt.
Timerne fløj lige så hurtigt som Pina Coladærne og vi hyggede os rigtigt. Hendes arbejde bestod i at fange forbipasserende tourister ind til restauranten. Heldigvis var der ikke så mange som kom forbi, så vi blev ikke afbrudt så meget.
Selvom hun havde anbefalet en anden restaurant end den hun arbejdede for, så valgte jeg nu alligevel at spise der. Tjenerne kiggede noget da jeg gav hende halvdelen af min mad, da jeg ikke kunne spise mere.
Desværre måtte vi sige farvel efter godt 6 timers snak – vi udvekslede mailadresser og snakkede om muligheden for at mødes i cusco til festivallen d. 24. Hun skulle til norge som aupair i november, så der var endnu en realistisk mulighed for at møde hende igen. Det var helt vemodigt at sige farvel til een man svingede så godt med.
Ved 7 tiden tog vi en taxi ud til busstationen sammen med hollænderen Lina. Vi skulle godt nok med forskellige busser til Cusco, men vi aftalte at mødes om morgenen deroppe.
Hanne og jeg var med Cial som faktisk virkede mere luksuriøst end Cruz del Sur og så til den halve pris. Og varmeapparatet fejlede bestemt ikke noget, selv i shorts og t-shirts svedte jeg tran og bussens ruder var totalt tilduggede.