Vi krydsede den bolivianske grænse omkring middagstid d. 4. Der var det sædvanlige bureaukrati, dog lidt mere besværligt med Olivia, men det lykkedes efter lidt tummel. Vi var fremme ved 14 tiden og fandt et hyggeligt lille hotel nede ved vandet.
Højden lod sig igen mærke ved at det var koldt, det til trods for at solen stod på. Og aftenerne var ekstra kolde. Hotelværelser i Peru og Bolivia har ingen varme, så det er ekstra svært at finde varme medmindre man kravler under dynen.
Og så kommer igen spørgsmålet om hvad vi lavede i Copacabana de 3.5 dage vi tilbragte der.
1) Den første aften gik vi op på Inca del Orca. Jeg trøde ikke at vi ville nå toppen til solnedgangen som jeg kendte tidspunktet for. Jeg havde dog heldigvis glemt at at tage højde for den ene times tidsforskel mellem Peru og Bolivia, så da vi naæde toppen var der stadig 45 min til solnedgangen. Det viste sig at være værd at vente på – et fantastisk skue ud over søen, byen og bjergene. Det blev lynhurtigt isnende koldt og buldrende mørkt, så vi begav os ned igen i lyset fra min pandelampe. Man kunne mærke strålevarmen fra de store mørke klipper når man passerede dem. Vi fandt et vindstille sted på vejen ned hvor vi satte os på de varme sted og nød synes af de tusindevis af gadelamper i byen.
2) Jeg havde fortalt Olivia om den danske tradition med ostebord. Så vi gik på jagt på det lokale marked efter et par forskellige oste. Vi var heldige at finde en danbo og en cheddar, som hun aldrig havde smagt. Det viste sig mest besværligt at finde velsmagende kiks til formålet – men efter halvanden times søgning fandt vi nogle forskellige. Vindruer og et par flasker boliviansk vin blev ligeledes indkøbt. Lidt salami efter Olivias ønske kom også i indkøbtposen.
Det var egentlig meningen at vi ville have taget op på byens anden bjergtop og haft picnic til endnu en solnedgang, men det var blæst så meget op at der var kommet bølger på søen! Vi besluttede derfor at tage vores ostebord i sengen – det eneste varme sted hvor der var mulighed for at nyde det i fred. Jeg havde heldigvis noget stemningsmusik på min mp3 afspiller. Vi snakkede hele aftenen – alt lige fra sjov og spas til dybt seriøst snak. En uforglemmelig aften.
3) Olivia havde medbragt en film "The prince and I" som angiveligt skulle omhandle en dansk prins. Hun ville så gerne at jeg skulle se den og måske komme med nogle kommentarer om det var danske omgivelser eller ej. Vi fandt en restaurant som havde et tv-rum. Vi bookede det til kl. 21. Men parret som var der havde valgt en låång film som først sluttede kl 22.
Vi fik os placeret med tæppe over os og driks på bordet – så var kulden i rummet til at have med at gøre. Det var helt sjovt at forklare hende lighederne/ulighederne omkring amalienborg, garderne, politik og alt det man forbinder med dansk.
4) En aften med ventetid. En faten fandt vi en utrolig hyggelig restaurant – både udvendigt og indvendigt. Vi satte os ned og bemærkede godt nok at den var stuvende fuld. Vi tænkte ikke nærmere over det.
Først efter 20 min var vi så godt sultne at vi begyndte at drikke vores medbragte drikkeyoughurt. Først efter en halv time fik vi udleveret en menu. Vi kunne ikke umiddelbart afgive vores ordrer og folk rundt omkring os så meget ventende ud – så vi besluttede os for at gå efter yderligere 20 min uden betjening!
Vi fandt en anden restaurant hvor vi ventede i over 10 min uden at see personale overhovedet. 6 mand ved bordet ved siden af os rejste sig og gik fordi de manglede betjening – så vi gik også.
Først det 3. sted fik vi betjening, men de havde ikke det de reklamerede for udenfor – så vi gik igen.
Til sidst var jeg så sulten at vi bare valgte det føste og bedste sted vi kom forbi. God mad og musik lige efter vores smag 🙂