Vi stod tidligt op og tog en taxa ud til lufthavnen – vi delte taxæn med amerikaneren Allan. Det var første gang Olivia fløj, så jeg satte hende ind i hvordan man gør i en lufthavn.
Vi fløj til tiden i et lille 20 personers fly. Det var alle pengene værd at se hendes ansigtsudtryk da vi lettede. Turen tog 50 min og gik tæt forbi andesbjergene – hun var meget imponeret over udsigten til de sneklædte bjerge.
Vi landede ved 8 tiden ig der var godt fugtigt og lummert. Der var ingen fra Jaguar Tours til at hente os, som det var aftalt, så vi valgte selv at finde en minibus ind til Rurrenabaque.
Vi blev proppet 8 mand ind i en jeep som var beregnet til 6, så den 3 timers tur ud til floden var noget ukomfortabel. Olivia skiftede sine vandrestøvler ud med sandaler inden vi gik ned til langbåden. Vi hjalp med at slæbe forsyninger for de næste 3 dage ned i båden. Så gik turen ellers op ad floden – der var masser af dyr langs flodbredden. Aligatorer, tapirer, aber,skildpadder,fiskehejerer og en masse andre eksotiske fugle. Folk snappede løs med deres kamerær i starten, men efter de første hundrede aligatorer faldt de mere til ro.
Vi ankom til vores lodge som skulle være vores hjem for de næste 3 dage. Det var en meget simpel træhytte med dormrooms – dog med myggenet over hver seng.
Inden aftensmaden gik vi nogle hundrede meter til et udsigtspunkt hvorfra vi kunne se solnedgangen. Pludselig kom Olivia i tanker om at vi havde glemt hendes vandrestøvler ved flodbredden da vi gik i båden! Hun var totalt grædefærdig idet hun virkelig havde sparet længe for at kunne købe dem. Jeg lovede hende at jeg ville give hende nogle ny når vi kom til La Paz og hun faldt til ro igen.
Om aftenen tog vi endnu en flodtur, denne gang for at spotte aligatorer i mørket.  De var tydelige at spotte, når vores lommelygter ramte deres øjne, så de lyste kraftigt gule. Vi endte aftenen med øl i en hængekøje-bar…. Vi havde det rigtigt sjovt med at skubbe til hinandens køjer, så hele træ-baren rystede.