Vågnede igen tidligt , så tidligt at jeg måtte spadsere rundt i byen en halv times tid inden min stamcafe åbnede. Jeg tog en metrobus ind til den ny bydel og fandt efter lidt søgen en internetcafe med nogle ekstremt gode hovedtelefoner og en god forbindelse. Så var det ellers store telefonmorgen. Jeg fik snakket med stort set alle venner og familie på min skypeliste. Efter 4.5 time og 80kr fattigere på min skypekonto var mine ører så varme at jeg ikke orkede mere.
Om aftenen tog jeg tilbage til den gamle bydel – jeg havde forinden mailet med Hanne om at mødes på plaza grande. Hun var lige kommet direkte fra et kæmpe marked et stykke uden for Quito. Vi mødtes kl 19 og tog metrobussen ind til den ny bydel for at finde et sted at spise. Jeg havde ikke prøvet metrobussen den retning når det var mørkt, og eftersom man ikke har gjort sig den ulejlighed at tydeligt navngive stationerne, så endte vi med at hoppe af for tidligt.
På stationen mødte vi et par tourister som virkede lige så forvirrede som os. Vi fandt dog ud af at vi var staæt af 2 stationer for tidligt.
Vi fandt en mongolia barbeque hvor maden var god – vi fik udvekslet historier, så det var nu meget hyggeligt at mødes igen. Vi aftalte at informere hinanden om hvor vi videre tog hen, når jeg kom tilbage fra Galapagos. Jeg fik købt myggespray og solbeskyttelse som eftersigende skulle være umuligt at opdrive derude.
Gik tidligt i seng eftersom jeg havde et tidligt fly næste morgen.