Vågnede op 6.15 – 5 min før mit vækkeur og fik et varmt bad. Morgenmaden bestod af pandekager, sandwiches med ost og skinke samt en masse forskellige friske frugter.
Så havde vi ellers en dry-landing på Espanola / Suarez Point som ligger på øens nordvest side. Igen måtte man næsten sparke sig frem blandt kystens søløver som lå over hele stranden. Efter få minutters gang fandt vi en kæmpe flok leguaner – disse var røde og den anden af de to hovedarter som eksisterer på Galapagos. Det meste af vejen blev vi forfulgt af mockingbirds, som alle tiggede efter vand. De vidste udemærket hvordan en vandflaske så ud, så når folk drak hoppede de op på armene, taskerne eller skuldrene for at tigge.
Senere ankom vi til nogle kystnære skrænter som var redeplads for albatrosser – dem kunne man dog ikke komme nærmere end 5-10 meter. Som afslutning på formiddagens ekskurtion gjorde vi holdt ved nogle blow-holes som skød imponerende skyer/kaskader af vandt op i 20-30 meters højde! Rumlen fra blow-holes`ne kunne høres over hele øen.
Vi var tilbage på båden ved 11-tiden, blev mødt med forfriskende isthe og kiks med tun. Efter middagsmaden sejlede vi over til øens østside og gik i land på en lang sandstrand. Igen var der massevis af søløver – vi så 5 forskellige kolonier. Vi spottede dog kun hannerne i 2 af dem. De var noget større end hunnerne og de kredsede konstant rundt om flokken for at holde styr på dem.
Vi iførte os våddragt og snorkeludstyr (jeg havde bestemt mig for at leje det) og sejlede nogle minutter ud fra stranden til nogle klipper. Desværre var sigtbarheden noget lav og dyr var der ikke mange af. Fik dog set Dorit (den blå fisk fra find nemo), men kravlede hurtigt op i gummibåden igen da vandet var ret koldt. Tilbage fra snorkleturen blev vi mødt med kakao og små pindemadder (i kan godt høre at vi blev forkælet på båden?). Efter aftensmaden spillede en gruppe af os yatsi, men sejlturen over til østkøsten af Floreana blev hurtigt for gyngende til at terningerne blev liggende på bordet og folk gik hurtigt til deres køjer. Denne gang gyngede båden så meget sidevers at man var nød til at sove med arme og ben ud til siden for ikke at trille ud af sengen. Men jeg sov som en sten 🙂